Europa Cup – 3. runde

novi-sad-cqj-tirsdag-2016-4

Tredje runde blev vor mest positive indtil videre, for efter to matcher, der endte i hhv. bøllebank og snævert nedelag, fik vi søreme matchpoints. Ikke så meget, som vi måske kunne have fået, men alligevel.

Modstanderne var hollandske JSV SISSA fra Groningen, og de lå ratingmæssigt liiiige en anelse over os. Seedet 38 mod vores 46, og især nede i bunden måtte vi forberede os på slemme klø. Kai stod over, så det blev Claus og Poul, der skulle bestyre brætterne 5 og6 mod modstandere, der i begge tilfælde var små 300 ELO bedre. Længere oppe så det bedre ud – især på 2. og 3., mens Rasmus på 1. var en smule underratet gang.

novi-sad-cqj-tirsdag-2016-31

Allerede fra starten var der tre brætter, hvor der blev spillet skarpt tju-bang-skak. Daniel havde godt fat i sin modstander, mens Claus blev sat under pres som sort mod en 2200+-mand, og ved siden af havde Poul noget herligt rod mod en 2100+-spiller. Poul blev først færdig, men desværre ebbede hans lovende angreb ud i ikke ret meget. Det startede ellers med ofring af en bonde, så en springer og til sidst et tårn, indtil modstanderen havde slået alle angrebsforsøg tilbage og snuppet hele pointet. Bugger!

novi-sad-cqj-tirsdag-2016-16

Heldigvis kunne Daniel ved flot spil rette op på minusset ved sin indtil videre bedste indsats i turneringen. En vundet officer blev stille og roligt kørt hjem til et sikkert point og 1-1, og to remiser hos Rasmus og Nicolai rykkede ikke meget ved balancen. 2-2.

Claus var næstsidste mand og havde brugt en masse tid på at forsvare sig mod sin stærke modstanders stormløb, men heldigvis fandt hollænderen ikke det bedste, tabte en bonde og begyndte pludselig at se sig selv som taber. To forbundne fribønder på g- og h-linjerne truede med at løbe nedad, og angrebet var måske ikke så godt som frygtet. I træk 32 tilbyder han så remis, og Claus, som på det tidspunkt kun har to minutter til ni træk(!), tager imod efter 45 sekunders betænkning og lidt konsulteren hos Kaptajn Allan. Fordelen kunne jo hurtigt ryge i tidnøden, og Peter stod jo lidt bedre med seks bønder mod fem og kunne måske få mere end en halv. 2½-2½ med udsigt til mindst uafgjort.

Desværre måtte Peter kæmpe uden fuldt udbytte, og modstanderen fik sneget sig ud med en remis. 3-3 mod en stærkere modstander, og det kan vi næppe være utilfredse med – udover at Claus måske havde en langsom gevinst.

novi-sad-cqj-tirsdag-2016-24

Og i toppen af turneringen? Siberia er nu vågnet og stillede op i bedste formation med en vanvittig top med Kramnik (foto sammen med en lille turneringsleder), Giri og Grischuk.

Næste runde venter en flok grækere fra Kreta, og dem har vi faktisk et ratingplus mod – for første gang, og især vor top har et vist overskud. Poul får sin anden oversidder, mens Kai er tilbage. De fire øverste (Ras, Daniel, Nicolai og Peter) er konstante, og Claus dækker sjettebrættet.

Views All Time
Views All Time
1398
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer