FIDE Grand Swiss på Isle of Man

.
Lidt i skyggen af sidste weekends danske divisionsturnering har to af Skanderborgs sydlige medlemmer, nemlig de dansk-tyske brødre Rasmus og Frederik Svane taget turen til Isle of Mans haleløse katte for at deltage i FIDEs “Grand Swiss”. Dér krydser de klinger med i alt 112 andre spillere, hvoraf langt de fleste synes at ligge over 2600 ELO.

Flere spillere helt opp fra de allerøverste hylder er også med: Nakamura, Niemann, MVL, Aronian, Caruana, Firouzja m.fl., men endnu en gang vil VM Ding ikke stille op. Han er ca. lige så aktiv i sin VM-periode, som Fischer var i sin, men så kan han om et år forsvare sin titel og kalde sig “næsten ubesejret” i regeringstiden – ved slet ikke at spille. Ikke en mester værdig, hvis man spørger mig.

Turneringen løber fra 25. october til d. 11. november, så i skrivende stund er de sidste partier i 8. runde ved at blive afviklet. Indtil videre har lillebror Frederik klaret sig en smule bedre end Rasmus og ligger med 4½/8 som nr. 26 og har udsigt til +10 ELO – endda efter at have slået så gode folk som Jorden van Foreest og David Navara. Brormand Rasmus har 3/7 som nr. 86, men ser ud til at få en halv i rundens parti mod Akobian.

Partierne kan følges via Chess24 og turneringens hjemmeside.

Vi satser på, at de to dansk-tyske talenter når hjem inden januars dobbelrunde på Sjælland (27+28/1-24), hvor Skanderborg skal møde først Hillerød og siden Nordkalotten, to af de stærkeste konkurrenter.
.

*******************************
.

Efter samfulde 11 runder endte Frederik med 5½ (nr. 53), mens Rasmus måtte nøjes med 4½ (nr. 88). Vinderen blev indiske Gujrathi Vidit med 8½/11 foran et bunkebbryllup på 8.

Tjek slutstillingen.

Views All Time
Views All Time
207
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer