Øv! Snævert og ufortjent nederlag mod Spanien

Øv, altså. Ganske vist stiller Spanien med et fremragende hold, men det her har i den grad stolpe-ud i en match, Danmark lige så godt kunne have vundet.

Thybo var fra starten den største underdog mod den ældre slagsbroder Shirov, men stillingen virkede hele tiden i balance, og ingen af dem havde de store gevinstchancer. Remis og ½-½.

Mads stod længe fint mod Santos Latasa, men tiden tikkede, og pludselig skulle vor mand gøre alt for mange træk på alt for kort tid. Så kom bøfferne myldrende, og en god stilling blev på få træk forvandlet til en ruin. Aaaaaargh, og 1½-½ til Spanien.

På plussiden kom Allan Stig på den helt store scoretavle, da han spillede et fint parti helt i mål uden forstyrrende bøffer og fjumserier. Flot gået, og udligning til 1½-1½.

Sidste mand var Jonas, der havde en glimrende stilling mod Spaniens topmand, Guijarro. I slutspillet gik vor mand dog galt i en teoretisk remisstilling:
.

Den kritiske stilling i Guijarro-Bjerre. Stockfish vil bytte springerne, men Jonas sagde nej tak, spillede Se6 og blev langsomt og sikkert kørt ud af brættet.

.
Tårnslutspillet i diagrammet bør holde, men i tidnøden afslog Jonas springerafbytningen, hvorefter hvid snart efter ofrede kvaliteten for de sidste sorte bønder, og med T mod S+3B var Jonas fortabt.

Partierne kan gennemspilles HÉR.

Knödel, Spätzle und Sauerkraut! Danmark måtte ned 2½-1½ (igen) i en match, vi lige så godt kunne have vundet eller dog remiseret. Bare ikke i dag.

Views All Time
Views All Time
185
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer