Stor optur til DM + påskelyn i Svendborg

GM Jonas Buhl Bjerre, sikker vinder af påskelyn 2024.

.
Tiderne skifter, og efter det kedelige nederlag til den regerende mester, Boris Ch., i 4. runde har Filip Boe Olsen fået sat skruen ordentligt i vandt og slog i 5. og 6. Jesper Ramsdal og Casper Liu plus en remis mod Bjørn Ochsner i 7. til samlet 4½/7. I toppen er løbet kørt med en meget solidt spillende Boris Ch. på 6/ fulgt af Thybo med 5½ og så Filip og Bjørn på 4½.

7. rundes partier

Stillingen

Et af de oftest stillede spørgsmål til kommentatorerne har gennem hele DM været: “Hvor er Jonas Bjerre henne?”. Hvorfor han ikke er med til DM, ved jeg af gode grunde ikke. Det må han selv svare på, men både Jonas og Mads Andersen var med til fredag aftens “Påskelyn” – det, der en gang var DM i lynskak, men det spilles senere på året i Helsingør.

Anyway – så vandt Jonas round-robinturneringen med hele 11½/13 foran lynhajen Allan Stig (10½) og så Mads og Bjørn på 10 hver. Det gav semifinaler mellem Jonas og Bjørn plus Mads og Allan, hvor begge skanderborgere vandt deres matcher med 2 x 1½-½. I den rene klubfinale vandt Jonas 1½-½ over Mads og satte derved en ret fed streg under, at han er landets stærkeste spiller.

Det må også være noget devaluerende for selve DM, at de tre øverste i lynturneringen alle har valgt hovedturneringen fra. Hvordan man i fremtiden skal gøre det mere attraktivt for de allerøverste, skal nok blive diskuteret i HB i den kommende tid.

Og så skal vi ikke glemme kommentator Mads Boe, der i round-robin’en viste, at han ikke kun har det i munden. 6½/13 og en fin 7.-plads i det skrappe selskab er mere end godkendt.

Slutstillingen i påskelyn 2024.

Artikel på skak.dk (inkl. billeder).

Nikolai Brondt var med i gruppe 2 og lavede 5½/13, hvilket ca. svarede til den forventede score.

*************************

De sidste to runder af DM endte som en delvis optur for Filip. I 8. og næstsidste runde fik han på bedste vis skovlen under den tidligere mester, Martin Haubro, mens det i slutrunden blev et nederlag til en formstærk DM-kandidat Jesper Thybo. Med 7½/9 uden nederlag burde Thybo have været tilfreds med sit første individuelle DM, men desværre for ham scorede Boris Chatalbashev imponerende 8/9! De to var et par klasser bedre end alle de andre i klassen, så Filips 5½ var godt nok til en delt bronze med Bjørn Ochsner – men altså 2 points fra sølvet.

Turneringsskemaet

Slutartikel på skak.dk

Views All Time
Views All Time
209
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer