Fransk aften tirsdag den 9. april 

Måske husker i sidste gang vi havde en sådan aften. Det var Engelsk aften (C4 husker i nok), Te, Scones og Newcastle Brown samt spil med Engelsk åbning. Nu hedder det så Fransk aften, og hvad er så det ?

– Jov, det er også denne gang 4 ting: 
1):  Franske lækkerier kreeret af vores allesammens herlige Vibeke, Coq au Vin (en sammenkogt gryderet lavet på kylling bacon og rødvin). Så du behøver ikke at spise hjemmefra.
2): Franske drikke. Fransk vin, små glas Au de Vie, Armagnac, Pastis og hvad vi nu kan drømme op. Til de yngste er der slf cola, faxe kondi mm (ikke specielt fransk dog med mindre vi kan få gode ideer her).
3): Så er der den Franske åbning, som vi er så heldige at Colin Watson vil præsentere for os. Og det er jo herligt !  For det var jo også Colin der gennemgik Engelsk åbning, men nu er han tvunget ud i norget han ikke selv spiller, så hvordan skal det ikke gå – vi skal måske hjælpe til her med gode indspark.  Fransk åbning tager sit udgangspunkt i: 1. e4 , e6  –  ofte fortsættende med 2. d4 , d5  —  og fra hovedvariant 3. Sc3  til  Tarrasch 3. Sd2  eller til afbytningsvariant  3. exd5  eller måske fremstødsvarianten  3. e5.  
4): Og så skal vi selv til at spille lidt partier mod hinanden, med tvungen Fransk åbning, styret af Colin.

TILMELDING: Det hele koster kun 20kr for at deltage !
Af hensyn til Vibeke, der skal lave mad til os vil vi gerne vide hvor mange der kommer (sådan cirka). så hvis du kommer (det vil vi gerne !) så har du 2 muligheder:
1) Betal “STRAKS” 20kr ind på vores kaffekasse  BOX45404 – så er du tilmeldt.
2) Har du ikke Mobile Pay, så kan du sende en mail til kai.munk@gmail.com at du kommer (det er Kai der samler op herpå), og så betaler du ved ankomst.

Views All Time
Views All Time
160
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer