DM afgøres i sidste runde

Skanderborg Skakklub havde matchbold da klubben lørdag mødte Køge Skakklub i skakligaens 8. runde.
Med en sejr kunne Skanderborg Skakklub hjemtage DM pokalen for 4. gang i klubbens historie.
Det blev til 4-4 i en spændende match, hvor ELO sagde 4,98 – 3,02 i Skanderborg Skakklubs favør.
Første mand færdig var IM Filip Boe, der med sort mødte IM Bjørn Ahlander. Der blev byttet en masse brikker af i en rasende fart og partiet endte med en deler ½-½.

Læs mere: DM afgøres i sidste runde

IM Jakob Pajeken følte sig ikke veltilpas efter et par lange rejsedage både fredag og lørdag. Han spillede med hvide brikker sig frem til en gunstig stilling mod Martin Istvanovszki. Jakob kunne ikke gennemskue sin stilling og tog der en halv, 1-1.
GM Frederik Svane havde sort mod Milton Pantzar. Det blev til et meget lige parti, hvor ingen af de to spillere fik en afgørende fordel og partiet endte remis 1½-1½.
GM Mads Andersen gav med hvid GM Axel Smith en ordentlig en over nakken og kørte svenskeren ud af brættet og bragte dermed Skanderborg foran 2½-1½.
GM Jonas Bjerre mødte på topbrættet GM Sabino Brunello. Det blev til et spændende parti, hvor Jonas efter en lille fordel i starten af partiet, blev presset af italieneren inden partiet endte med remis 3-2.
FM Nicolai Brondt fik med sorte brikker ørerne alvorligt i maskinen mod CM Alexander Nord. Svenskeren har haft en god sæson i skakligaen og havde inden dagens opgør scoret 4½ af 6 og dette forvandlede han til 5½ af 7 med en fin gevinst og svenskeren kan se frem til en rating fremgang på 59 ELO-points.
Inden de to sidste var stillingen 3-3.
FM Mads Boe mødte med hvid Brian Jørgensen og pressede længe for gevinst i en lidt bedre stilling. Desværre fik Mads ikke en afgørende fordel ind og partiet endte med remis efter trækgentagelse 3½-3½.
Sidste mand var IM Nicolai V. Pedersen, der havde sort mod FM Paulius Meskenas.
Nicolai fik spillet sig frem til en gevinststilling tidligt i partiet. Desværre fandt Nicolai ikke løsningen og Paulius kom langsomt tilbage i partiet samtidig med, at de øvrige partier blev spillet færdige.
Nicolai endte med at måtte forsvare sig for at sikre en halv.
En evig skak afgjorde partiet og kampen endte 4-4.
Da Hillerød samtidig slog Aarhus/Skolerne i en meget lige kamp med 5-3 er afgørelsen om hvem der løber med DM-guldet udskudt til sidste runde, der spilles i dag søndag.
Skanderborg Skakklub har rigtige gode muligheder for at hjemtage DM pokalen for 4. gang, Holdet møder i sidste runde Frem fra Odense og kan nøjes med 4-4, fordi Hillerød som nærmeste forfølger er 2 matchpoint efter.
Kampen om 3. pladsen er heller ikke afgjort. Brønshøj, Nordkalotten og BMS bejler alle til bronzemedaljerne, så der er lagt op til en spændende søndag, som du kan følge med i live her https://lichess.org/broadcast/danish-team-championship-202324/round-9/2RPNCywQ

Views All Time
Views All Time
125
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer