Historiske perler 9: Høi-Gulko, Tessaloniki 88

Partistilling fra Høi-Gulko, Tessaloniki 1988. Hvid har et vist tryk mod den sorte konge, men hvordan kommer han videre.

.
Departementet for Kreativ Skakarkæologis sommerparade af historiske skønheder er ved at nærme sig enden, og det skal naturligvis fejres med noget dansk. Og hvilket dansk parti! Gamle medlemmer af DSU (mig fx) vil huske, hvilket kolossalt parti vor hjemlige Carsten Høi spillede mod Boris Gulko (USA) ved OL 1988 i Grækenland.

Holdet i Tessalioniki bestod af Curt Hansen, Lars Bo Hansen, Carsten Høi, Erling Mortensen, Lars Schandorff og Bjarke Kristensen (senere Sahl), og hvordan de klarede det kan ses på DanBase.
.

En lidt ældre (og heldigvis stadig venlig og rar) GM Carsten Høi, her fra Ligaafslutningen i 2023. Høi spiller for Brønshøjs førstehold og har faktisk gjort det i 40 år eller så. Flot loyalitet.

.
Matchen mod USA endte sensationelt med en dansk 3-1-sejr, bl.a. grundet Høis flotte gevinst. Partiet er helt i samme flotte stil som Tal, Alekhine og Bronstein og er med rette blevet berømt langt udover kongerigets grænser. Faktisk så berømt, at der på nettet (fx YouTube) findes adskillige grundige analyser af især det afsluttende kongeangreb med tilhørende dronnongeoffer og “epaulettemat” af den sorte konge på kanten. Nyd det.

ChessGames.Com

Agadmators altid grundige analyser

Views All Time
Views All Time
181
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer