Påskelyn 2025 + DM update

Mads Andersen og Jonas Bjerre i kamp for Skanderborgs Ligahold under hold-DM 2024. I går mødtes de i finalen i Påskelyn, hvor Mads trak det længste strå. Foto: CQJ.

Traditionen tro blev der under årets DM afholdt den berømte lynturnering Langfredag. I år var den endda særligt interessant, da tre af de allerstærkeste, som IKKE er med i selve DM, stillede til start: Jonas Bjerre, Mads Andersen og Allan Stig Rasmussen plus 65 andre fordelt over seks grupper.

Læs resten →

Referat fra Bestyrelsesmøde 15.04.2025

Referat fra bestyrelsesmødet den 15.04.2025 findes som sædvanligt under MEDLEM og på den side der kommer frem der Bestyrelsesreferater. God læsning, og kom gerne med ideer, hints mm til bestyrelsen.

Fra DM i Svendborg

Filip Boe i gang med DM’s hurtigste gevinst mod Jeppe Hald Falkesgaard. Foto: CQJ. Kan klikkes op et par gange.

.
Som vi alle naturligvis ved, spiller de kloge i disse dage om det individuelle DM i skak, og som i 10 af de seneste 11 år sker det på Hotel Svendborg. Dejligt meget “same procedure”, men når nu DSU har fået et godt tilbud, og når forholdene er helt fantastiske? What’s not to like?

Læs resten →

Hædring af idrætsudøvere der har vundet et DM eller mere ved Skanderborg Kommune

Onsdag aften var vi en tur på Rådhuset, fordi flere af vores medlemmer har gjort sig fortjent til at blive hædret af borgmesteren.

Først skulle Mads Boe hædres for sit DM 2024 i hurtigskak for +50. Mads kunne desværre ikke deltage, så i stedet modtog Filip medalje og diplom på sin fars vegne.

Jonas Bjerre blev også hyldet for sine 2 DM 2024 i hhv. hurtigskak og lyn.

Læs resten →

Lynmesterskab

Spilletidspunkt
Tirsdag d. 8/4 kl. 18:45 (tilmelding ved fremmøde senest 18:30)

Grupper
Alt efter deltagerantal, arrangere bestemmer! Typisk alle-mod-alle, så alle reelt har vinder chancer. Ved over 12 deltagere laves der flere passende grupper. Øverste gruppe spiller om mesterskabet.

Betænkningstid
5 min. + 2 sek. pr. træk til hele partiet.

Læs resten →

Herlig aften i GM Aagaards levende selskab

Som ventet og håbet blev GM Jacob Aagaard en fremragende oplevelse. Det fik en god samling lokale og udenbys spillere glæde af,

“Dagens tekst” var skaklivet i Indien, og Jacob startede med en stribe underholdende og meget personlige beretninger om en bogturné i Asien (inkl. Indien) tilbage i starten af 2017. Dvs. en bogturné uden bog, da bogen (“Thinking Inside the Box”) var blevet forsinket og først blev udgivet senere samme år. Turen blev i øvrigt beskrevet i ChessBase India.
.

Læs resten →

HUSK: GM Jacob Aagaard d. 1. april 2025

Vi minder lige om tirsdagens spændende arrangement med den meget produktive, underholdende og instruktive GM Jacob Aagaard. Han møder op med et stort lager af herlige røverhistorier under paraplyen “indisk skak“, og da man forvente et vist rykind, anbefales det at komme i god tid for at få en plads. Så lever vi med, at han sammen med Hillerøds stærke førstehold tidligere i dag (søndag) vandt DM-titlen i holdskak. Helt fortjent i øvrigt 🙂

Tjek den originale invitation: https://skanderborgskakklub.dk/?p=8441

Ikke-skanderborgere er velkomne, men husk lige at tilmelde dig til Nikolai Löwenstein først (mail: tnlowenstein@gmail.com.)

Individuel EM er nu afsluttet efter 11 runder i Rumænien

Skanderborg Skakklub var flot repræsenteret med deltagelse af Jonas B, Mads A og Filip, samt af yderligere tre fra vores ligahold ved Rasmus og Fredrik Svane samt Jakob Pajeken.

Mathias Blubaum Tyskland, blev europamester for anden gang og vandt kun fordi Fredrik Svane med samme pointtal havde lidt mindre i korrektion.

De øvrige fik følgende fine placeringer:
Nr. 33 – Rasmus Svane
Nr. 56 – Mads Andersen
Nr. 76 – Jonas Bjerre
Nr. 95 – Filip Boe
Nr. 123 – Jakob Pajeken

Læs resten →

Sponsorer

Guld sponsor
TeamBlue
Steel Coating A/S
Nordea
Bronze sponsorer

Arkiver