Claus Qvist
Herlig aften i GM Aagaards levende selskab
Som ventet og håbet blev GM Jacob Aagaard en fremragende oplevelse. Det fik en god samling lokale og udenbys spillere glæde af,
“Dagens tekst” var skaklivet i Indien, og Jacob startede med en stribe underholdende og meget personlige beretninger om en bogturné i Asien (inkl. Indien) tilbage i starten af 2017. Dvs. en bogturné uden bog, da bogen (“Thinking Inside the Box”) var blevet forsinket og først blev udgivet senere samme år. Turen blev i øvrigt beskrevet i ChessBase India.
.
HUSK: GM Jacob Aagaard d. 1. april 2025
Vi minder lige om tirsdagens spændende arrangement med den meget produktive, underholdende og instruktive GM Jacob Aagaard. Han møder op med et stort lager af herlige røverhistorier under paraplyen “indisk skak“, og da man forvente et vist rykind, anbefales det at komme i god tid for at få en plads. Så lever vi med, at han sammen med Hillerøds stærke førstehold tidligere i dag (søndag) vandt DM-titlen i holdskak. Helt fortjent i øvrigt 🙂
Tjek den originale invitation: https://skanderborgskakklub.dk/?p=8441
Ikke-skanderborgere er velkomne, men husk lige at tilmelde dig til Nikolai Löwenstein først (mail: tnlowenstein@gmail.com.)
GM Jacob Aagaard i Skanderborg, 1. april 2025
Vi kender alle GM Jacob Aagaard – måske ikke så meget for hans (stadig) meget aktive skakliv, men fordi han på 20 år har formået at starte og udvikle forlaget Quality Chess (https://qualitychess.co.uk/) til verdens klart største skakforlag. Dette gennem adskillige bøger fra enten Jacobs egen hånd (fx Excelling-serien) eller utallige andre, gode og instruktive forfattere som GM’erne Artur Yusupov, Mihail Marin, Sam Shankland m.fl. Siden er imperiet blevet udvidet med New in Chess, Everyman og Killer Chess Training, og der er intet, der tyder på, at den travle GM stopper dér.
Læs restenSur andenplads til Skanderborg 2

Klubbens 2.-hold har haft en helt igennem flot sæson, og i dag var så dagen, hvor vi skulle have skubbet skibet den sidste centimeter over målstregen. Forud for kampen mod Syddjurs 1 lå vi ganske vist 1½ point efter førerhunden fra Randers, men de skulle i dag krydse klinger mod Silkeborg 2 – en på papiret noget vanskeligere modstander end Syddjurs. Da der som altid var samlet afslutning for alle otte hold i Mesterrækken, havde begge topkandidater fuldt udsyn til både sit eget hold og konkurrenterne.
Læs restenBent Larsen 90 år!
Tre sejre på stribe for 2.-holdet
.
De seneste to runder er gået forrygende for klubbens stolte 2.-hold i form af to fine sejre på 5½-2½ pr. styk. Det havde bragt os op på en delt 1.-plads i gruppen med to runder tilbage, og i dag skulle det helst blive tredje sejr i streg – denne gang mod VRS’ 1.-hold.
Udenfor skinnede solen i det begyndende forår, mens vi 17 mand måtte finde os i at undvære solen i 4-5 timer. 2 x 8 spillere og vores altid hjælpsomme æresmedlem Bjarne, der for 117. gang i år sørgede for meget af det praktiske. Stor tak for det.
Læs restenFlot 5½-2½-sejr til 2.-holdet – igen!
.
Med den flotte sejr over Viby var klubbens 2.-hold pludselig oppe på en delt andenplads i Mesterrækken, men det ville jo næppe holde, da vi i 5. runde på hjemmebane skulle op mod rækkens førerhold fra Nordre. Men vi ville da gøre vores bedste.
Holdleder Morten havde forladt den flot sejlende skude til fordel for Bad Zwischenahn, og på toppen havde vi fået en mere end godkendt erstatning i form af Jackie Andersen. En kanonstærk 2367-spiller er ikke hverdagskost i Mesterrækken, og selvom det ikke er meget “seriøs skak”, Jackie har spillet de seneste par år, fik på dagen vist, at der stadig er både saft og kraft i hans angrebslystne brikker.
Læs restenHvilke brikker overlever i skak?
Jeg fik for et par dage siden denne i mit Facebook-feed: En statistisk opgørelse over hvilke brikker, der har de bedste chancer for at overleve et skakparti – uanset vinderen. Ikke overraskende overlever kongerne 100 % – det er jo endnu ikke tilladt at spille som republik. Til gengæld har centrumsbønderne og de lette officerer kun omkring 1/3 chance for at slippe levende gennem partiets træk.
.
.
Hvad kan vi bruge det til? Ikke en skid, men det er en sjov statistik at lave for folk, der har for meget tid.
Flot sejr til 2.-holdet i Viby

.
Første holdkamp i 2025, og den gik ca. lige så godt, som det gik skidt i Randers. Syv raske, faste spillere var med, og så var der plads til den faste reserve og referent på 8.-brættet. Der blev i bilen sporet en vis optimisme inden kampen, om end de mere realistiske mindedes nedturen hos kronjyderne lige før juleferien. Men det kunne vel ikke gå værre end galt.
Nytårs-handicap-lynturneringen

.
Man skulle næsten tro, det er løgn, men denne lidt specielle turnering er faktisk en af dansk skaklivs mest sejlivede traditioner. Handicap-lyn har vi nemlig spillet siden klubbens start i 1923, så i år var altså d. 102. udgave af slagsen – minus et par aflyste år pga. krig og Covid.

