Claus Qvist
Jonas Larsen Lynmester 2020 med 100 %

.
Corona eller ej, sæsonen 20-21 er just skudt i gang, og en af de første aktiviteter er som altid det årlige lynmesterskab. Det lokkede 11 medlemmer af huse, og det kunne fint holdes som en 11-runders alle-mod-alle med én oversidder på spiller.
Simultan med Jonas Bjerre torsdag d. 3. sept.

Sidste sæson sluttede ikke helt, som verden havde håbet på, men den slags detaljer skal naturligvis ikke forhindre os i at starte sæsonen 20-21 med et brag. Det er nemlig lykkedes at lokke Skanderborgs og Danmarks største skaktalent, Stormester Jonas Buhl Bjerre, til at komme og give resten af skakklubben bank i simultan:
Torsdag d. 3. september kl. 19
Arrangementet er ganske gratis, og der er plads til 20 deltagere. Fordeling efter først til mølle…., og tilmelding sker til Formand Torkild på mail tsalling@outlook.dk eller telefon 22 49 82 23.
Sæsonstart 2020-21

Efter århundredets korteste sommerpause (pga. Onkel Corona) var det i aftes tid til den længe ventede sæsonstart. Som altid var det en aften i hyggens og det uformelles tegn, så det blev en alle-mod-alle lynturnering med 10 hyggeglade deltagere.
Læs restenChess Legends, Final 4
Den store, 10-mands-matchturnering viste sig ikke overraskende at give en del splittelse i feltet med TO helt oppe i toppen og “resten” lystigt dryssende ned gennem rækkerne.
De to i toppen er (naturligvis) VM Carlsen og så det nye, russiske stjerneskud, Ian Nepomniachtchi. Treer blev Giri, og Svidler nr. 4, og Final 4 blev derved Carlsen-Svidler og Nepo-Giri med én ret sandsynlig favorit i hver match.
Læs restenHusk SMUK-Skak 21.-23. aug. 2020

.
Er du træt af kun at flytte brikker på computerskærmen? Og savner du “rigtig” skak med levende modstandere? Så glem ikke SMUK-Skak, som spilles i weekenden d. 21.-23. august 2020.
Legends of Chess

.
Corona har på sin egen sære måde sat turbo på verdenselitens optræden – ikke live, men på internettet. Med VM Carlsen i spidsen for et kobbel af superstjerner synes det ikke svært at skaffe sponsorer, og nærmest hver måned spilles der en eller anden slags topturnering – typisk med den ret brugervenlige Chess24 som base.
Copenhagen (Corona) Chess Challenge

Billedet er fra sidste års succesfulde pokalfinale.
.
Onkel Corona har lettet trykket en smule, så efter mere end fire måneder live-skaklig braklægning er det atter en gang blevet til at flytte brikker. Denne gang i form af Copenhagen Chess Challenge, som i år meget passende kan kaldes “Copenhagen Corona Chess Challenge”.
Klaus Berg-træning d. 25. juni

.
En af klubbens absolut største succeser i historisk tid har været Klaus Bergs tilbagekomst, dels som 100 %-scorer som topbræt på 2.-holdet og dels de lærerige træningssessions efter hver holdkamp.
Desværre slog Onkel Corona til et par dage efter sidste runde i holdturnneringen, så sidste træning blev udsat på ubestemt til – indtil Mor Mette igen tillod “større forsamlinger”. Og det skete så for få dage siden, så sæsonens sidste træning fandt sted torsdag d. 25. juni. Bedre sent end aldrig.
.
Walthers Caféskak ver. 1.0

.
Intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget. Således også Covid-19, der har jawet os ud af vores trygge lokaler på Bellis, men som til gengæld stimulerede kreativiteten så meget, at vi fik tryllet en vaskeægte turnering sammen på Walthers Musikcafe. Historiens første Walther-turnering, men bestemt ikke den sidste.
.
Walthers Coronaskak d. 9/6-2020

Det bliver godt, det her. Bestyrelsen har allerede modtaget ca. 20 tilmeldinger til aftenens skakshow hos Walthers Musikcafé – fra alle ender af det styrkemæssige spektrum. Men der er plads til flere, så du kan stadig nå det.
Rent fysisk forventer vi at dele spillerne op i 3-4 grupper efter hurtigskak-rating. Betænkningstid 10 min./parti (pr. m/k), og vi forventer 6-7-8 runder i alt = ca. tre timers spil inkl. spritpauser(!) og koldt øl til godtfolket.
Vel mødt!

