Claus Qvist
Alternativ femkamp, 2. sæt

Vejrudsigten er lidt uenig, men vi er faktisk godt inde i foråret, og så siger traditionen jo, at vi går over til de lidt mere muntre og sociale aspekter af skak. Sidste år opfandt vi en slags skaklig femkamp med fem meget alternative discipliner, og den succes er gentaget i år.
Alle gode gange TO

Ikke overraskende lykkedes det Jonas Bjerre at genvinde DanPumps-turneringens øverste gruppe (Kolding). Man spillede i lukkede seksmandsgrupper, og efter en remis mod Jens Ove FN i første runde, nedlagte Jonas på stribe tre stærke folk (Rasmus Skytte, Bjørn Møller Ochsner og Mikkel Antonsen) og var et helt point foran inden sidste runde. En hurtig remis mod klubmate Filip, og så var sejren i hus med 4/5. Ifølge Chess24 en præstationsrating på 2647 og 9 ELO ekstra på kontoen.
DSU’s initiativpræmie til Skanderborg

DM i Ugebladet

Som der efterhånden står alle steder i kongeriget, var vor unge Jonas en kvart my fra sin første individuelle DM-titel. Ligestilling og omkamp, og så var vi mange, der troede, at den unge mand ville lave æblemos af GM Allan Stig med gevinst i første hurtigparti og en stærkt fordelagtig stilling i det andet. Desværre vendte billedet, og Allan endte med at trække det længste strå i det afgørende armageddon-parti. Øv, men stadig vildt flot af Jonas. Første GM-norm af (formentlig) en lang stribe, og ratingtallet er skubbet lige over på den dyre side af den magiske grænse på 2500.
GM-norm og omkamp

DM havde før dagens partier udviklet sig til en dyst mellem feltets tre klart bedste spillere: GM Allan Stig, IM Jesper Thybo og vor egen IM Jonas Bjerre. Og da Allan og Thybo skulle mødes, var det vel egentlig Jonas, der havde de bedste kort på hånden. “Desværre” kom partiet mod Mikkel Antonsen aldrig langt over den halve, men det var jo heller ikke så ringe endda: En GM-norm kostede nemlig præcis 6½ point, så stort tillykke med det.
Læs restenInden tæppefald
Det lykkedes søreme Jonas at slide sig til en sejr mod Aabling, men Allan Stig er godt med og vandt i sikker stil over Mikkel Antonsen, så de to med 6/8 ligger helt lige før sidste runde. Allan skal have Thybo, mens Jonas skal møde Antonsen.
Læs restenDM spidser til

Foto: Lars-Henrik Bech Hansen (DSU).
Efter syv spillede runder er DM ved at fortætte sig til et tremandsopgør mellem Allan Stig, Thybo og Jonas, alle med 5/7, mens Bjørn efter tre nuller i næsten streg er hægtet helt af. Ud fra ratingtal og form for de sidste to modstandere har Jonas et marginalt lettere program end de to konkurrenter (de mangler hinanden i sidste runde, men brættet er kvadratisk, springeren hopper to frem og én til siden, og alt kan ske.
DM i Svendborg

Skulle det på mystisk vis være forbigået nogens opmærksomhed, sidder en række af landets bedste spillere og flytter brikker i Svendborg i kampen om det ædle og traditionsrige DM-trofæ. Sidste år var godt, men i år er klart bedre pga. yderligere to GM’er (Sune Berg og bulgarske Boris Ch…), der sammen med GM Allan Stig gør det muligt at score en eftertragtet GM-norm.
Læs restenForedrag om skak-DM 2019 v. Jonas Bjerre

Det er næppe nogen hemmelighed, at vi i Skanderborg har et par af Danmarks største skaktalenter rendende rundt. Især den stadig kun 14-årige Jonas Bjerre har slået alle tænkelige og utænkelige ungdomsrekorder indenfor skakkens verden: Europamester for U14 i 2017, IM som 13-årig og søreme om ikke også den unge knægt i 2018 fejrede sin debut i landsholdklassen med en fortjent og smuk andenplads i et sjældent kampklart felt. Alt dette og meget mere var stærkt medvirkende til, at Jonas for en måned siden blev udråbt til årets idrætsnavn i Skanderborg Kommune (billedet).
Konsultationsskak på video

Som lovet og truet med er det lykkedes Rune Friborg at lave en fin DSU-video over vores fine konsultationsparti mod Silkeborg (30/3-19). Centrum i videoen er to midaldrende, kjøwenhawnske kommentatorer, der i bedste Grischuk & Svidler-stil (eller Gøg & Gokke-stil) kloger sig på dagens parti mellem Skanderborgs udvalgte drenge og Silkeborgs lige så udvalgte hold.
Læs resten

