Kalenderen er opdateret
.. og der er nu oprettet indbydelse til det åbne klubmesterskab.
Husk også vores Smuk Skak Weekend EMT i august:

Stormesternorm til Jonas Buhl Bjerre
Nyhed fra skak.dk af Mads Boe
IM Jonas Buhl Bjerre, der lige er fyldt 15 år, lavede i dag sin anden stormesternorm, da han vandt First Saturday GM-turneringen i Budapest med 7/9. Modstandergennemsnit var på 2401 og det svarede til en ratingpræstation på 2621.
Med det flotte resultat kan Jonas indsætte 13 elopoint på kontoen, således at elotallet lige nu er på 2516. Med to normer på kontoen – den første kom ved DM i påsken i Svendborg – er det helt sikkert kun et spørgsmål om tid inden den sidste norm kommer, og Jonas bliver udnævnt til stormester. Næste mulighed bliver i Xtracon Chess Open der starter kommende lørdag den 20. juli.
Link til resultater i First Saturday: HER
Link til hjemmesiden for First Saturday: http://www.firstsaturday.hu/1907/index.htm
Et par skaknyheder man ikke ser så tit
Selvom mange af os holder skak sommerferie, spilles der på livet løs rundt omkrign, og fra på lørdag spillere flere af klubbens spillere med i Xtracon Chess Open, den største turnering i Danmark.
Sommeren har også enkelte sjældne skaknyheder, som fx et 11 minutters tv indslag !! (bl.a. med Filip) nederst i denne nyhed på skak.dk, eller en artikel i The Guardian om en verdensklasse spiller der har snydt.
Andre skaknyheder, fx om medlemmernes sommer skak aktiviteter, er meget velkommen til webmasteren.
IM Filip Boe
I dag skal lyde et kæmpe stort tillykke til Filip der har opnået sin 3. IM norm, dette skete i en turnering i Teplice, og derfor kan Filip nu kalde sig International Mester. Læs mere på skak.dk

IM-turnering i Chess House

Selvom de politiske bølger i disse tider går lidt højt i Chess House, er der som altid tid til at spille lidt god skak. Årets sommerturnering er således en mindre IM-turnering med deltagelse af tre IM’er og en række spillere, der alle håber at score en norm. Turneringen løber af stablen fra 30/6 til 6/7.
Læs restenSommertaktik

GM Niclas Huschenbeths taktikbog – 140 forskellige opgaver af varierende sværhedsgrad. Hentes HER.
Skulle du savne skaklig underholdning til sommeren, og skal du ikke lige til Helsingør for at krydse klinger med 300+ andre spillere, kan du kvit og frit og aldeles gratis hente en e-bog lavet af den unge, tyske GM Niclas Huschenbeth.
Læs restenReferat bestyrelsesmøde Skakklubben 180619
Bestyrelsesmøde blev afholdt den 18. juni, og referatet herfra er som sædvanlig lagt under: Bestyrelsesreferater.
Pokalskak, fotos

Som lovet og truet med: Flere billeder fra sidste uges pokalskak i Svendborg, et helt igennem flot arrangement i flotte rammer og med en kyndig turneringsledelse. Efter flere DM’er her og nu pokalskak siger rygterne desværre, at det er ved at være slut med de frivillige kræfter. Trist, for det bliver godt nok svært at matche niveauet i Svendborg.
Skanderborg Hurtigskak 2019
Vi takker af for en rigtig hyggelig skakdag i Skanderborg, og håber at alle er kommet godt hjem. Resultater kan ses her turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=25754

Billeder af alle præmietagerne.
Håber at se mange af jer igen d. 23.-25/8, til vores weekend EMT i august, og hvorfor ikke tilmelde dig nu 😉
http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=25758

