Claus Qvist

Forsamlingsforbuddet lempet til 50

Jublen kender ingen grænser! Regeringen har med virkning fra d. 8. øget grænsen for “forsamlinger” fra 10 til 50 personer, så nu er der ikke flere undskyldninger for ikke at tilmelde sig tirsdagens hyggelyn på Walthers Musikcafé.

Så tilmeld dig fluks til enten formand Torkild Salling (tsalling@outlook.dk / tlf.: 22 49 82 23) eller Claus Qvist Jessen (clausqvist@gmail.com / tlf.: 21 26 82 02). Det bliver godt igen at få flyttet lidt træ på det tavlede bræt.

Lidt mere om klubaften på Walthers Musikcafé, 9. juni kl. 18.30

.
Tiden tikker, coronaen er ved at være sparket til forsinket indkast, og bestyrelsen satser stadig på, at mor Mette giver os lov til at mødes på Walthers Musikcafé tirsdag d. 9. Kassemester Kai har endda lovet at linde lidt på klubbens muldvarpeskind, så den første lækre fadøl er på Skanderborgs regning. Vi er altså Danmarks smukkeste skakklub!
.

Læs resten

Klubaften på Walthers Musikcafé, 9. juni kl. 18.30 + UPDATE

.
Som bekendt har coronaen og forsamlingsforbuddet lagt en stor dæmper på forårets brikflytteri. Vi nåede lige at spille 6 HK’s holdturnering færdig, men herefter har alt været lukket ned.

Vi kan da spille på nettet? Nåh, ja, men det er altså ikke helt det samme, så bestyrelsen har hermed fornøjelsen af at invitere til det uofficielle Walther-mesterskab i lynskak – tirsdag d. 9. juni kl. 18.30 – ??

Læs resten

Verdensmester – også på internettet

.
Som skrevet lidt tidligere, har der i april-maj været afholdt verdens i særklasse stærkeste internetskakturnering: Magnus Carlsen Invitational. Otte spillere i den allerøverste verdenselite dystede i “rapid” i form af minimatcher med fire partier mod hver og et armageddonparti, hvis der ikke var nogen afgørelse efter de fire partier.

Læs resten

Verdensmester på slingrekurs

MC Invitational. Øverst fra venstre: Firouzja, Carlsen, Caruana, Ding
Og nederst: Nakamura, Giri, MVL, Nepo.
Verdens i særklasse stærkeste internetturnering – ever.

.
Det startede jo godt for Magnus Carlsen i den stærkeste internetturnering i skakhistorien, Mangus Carlsen Invitational. I 5. runde ventede så en af de (relativt set) lettere opgaver, Anish Giri, men det gik helt galt, og verdensmesteren måtte ned 2½-1½ og 0 mp. på kontoen. Det var Giris første og indtil videre eneste vundne match.

Læs resten

EM i onlineskak

Er du ikke tilfreds med at kigge på verdensstjernernes digitale øvelser, er der de næste uger fine chancer for selv at lege med overfor ligesindede. Det europæiske skakforbund har nemlig inviteret til det første, officielle EM i skak online.

Læs resten
Sponsorer
Guld sponsor
TeamBlue
Steel Coating A/S
Nordea
Bronze sponsorer
Arkiver