Nyhed

Watson vinder

Det gode ved skak er at man hverken er for ung eller for gammel til at spille. Tirsdag aften var der 10 deltager i 10 min. hurtig skak, hvor en af vores yngste, Storm, og en af vores ældste, Asger, var deltager.

Læs resten

Fotos fra præmieuddelingen ved pokalfinalen

Turneringens to maksimumscorere (6/6) med DSUs formand Poul Jacobsen i midten. Foto: CQJ.

.
Som lovet er her fotos af de mange glade præmietagere. Ærgerligt nok ingen skanderborgere blandt de dygtige spillere, men det kommer måske næste år.

Klik på hvert enkelt thumbnail separat for at få den fulde størrelse af fotoet. For at komme tilbage igen til galleriet klik på browserens venstre-pil (tilbage) øverst i venstre hjørne.

Læs resten

Fotos fra pokalfinalen i Skanderborg

Fra et træningsparti inden turneringsstaren.
Foto: CQJ.

.
Som bekendt blev der her i dag (d. 28. maj) afholdt finale i pokaturneringen. Det skete i hele fire rækker: Elite, Bredde (rating max 1800 i snit), Senior (+50 år) og junior. Klubben havde på mystisk vis kun ét hold med i de øverste rækker, nemlig i 50+, hvor Tavs Bjerre, Colin Watson, Claus Qvist Jessen, Rob McAndrew og Anders Haarup. Hverken Bredde eller Elite syntes at appellere til vores medlemmer, og det kan undre, for det er utroligt hyggeligt – også selvom vi intet vandt.

Resultaterne kommer utvivlsom på skak.dk, når de er lagt op.

Læs resten

Global Chess League i Dubai

Nogle af de prominente deltagere i Dubai.

.
Sørme om ikke det (igen) er blevet tid til noget international skak fra øverste hylde. Dvs. ikke lige NU, men med start d. 21. juni og slut d. 2. juli 2023.

Eventen er den aldeles nystartede “Global Chess League”. Ikke overraskende er scenen sat i Dubai, og med Tech Mahindra som sponsor har man håndplukket en stor del af verdenseliten – heraf den nye VM Ding, ex-VM Anand og (bedst af alle) ex-VM og verdensetter Magnus Carlsen. Tilsæt dertil en række kvindelige topspillere og (sørme så) en stribe spillere under 21 år – deriblandt vores hjemlige Jonas Buhl Bjerre, og vi har noget, der ligner et af årets skaklige højdepunkter.

Der kommer mere, når vi ved lidt mere

Tirsdagshygge i klubben

Formanden skriver:

En herlig skakaften i hyggens tegn. Meget passende afholdt d. 23. maj (= tidligere VM Anatolij Karpovs 72 års fødselsdag! CQJ).

Der var seks spillere til træning med tre nye ansigter og 10 til hurtigskak efterfølgende med deltagelse at to nye – Peter med sin søn Julius. Også 2 kvikke knægte, Eliyas og Viktor, deltog i turneringen, hvor man kunne deltage så længe tiden tillod. 
.

Turneringstabellen fra hyggeskakken tirsdag d. 23/5. Bemærk, at flere af de unge kun var med i fire eller fem runder.

.
Det endte ud med en overbevisende sejr til nyvalgt bestyrelsesmedlem Aske Brandtoft med 9/9 med Rob og formand Torkild på 7/9. Det er statistisk set en god ting at være medlem af bestyrelsen!

Næste tirsdag gentager vi modellen hvis der er opbakning hertil .

Læs resten

Partiet Silkeborg United vs Skanderborg City

Skanderborgs erfarne holdkaptajn, Leif Møller, i dybe tanker ved den efterhånden eneste skakdisciplin, hvor man stadig må ryge(!) Bemærk slyngen. Enhver tanke om at Leif altid har spillet som en brækket arm (her: kraveben), må redaktionen tage kraftigt afstand fra. Foto: CQJ.

.
Så fik jeg stavet min gennem egne noter og kørt gårsdagens parti gennem computeren. Resultatet ses hér med forbehold for alle kommentatorbøffer. Klik på partiet én (eller to) gange for at få en større og mere læselig udgave.

For flere billeder fra dagen klik HÉR.

Læs resten

Silkeborg vandt konsultationsmatchen

Skanderborgs tapre drenge: Bertram og Martin til venstre og Aske og Leif Møller til højre.

.
Gode traditioner er til for at blive gentaget, så efter et par års coronapause var tiden nu kommet til at dyste endnu en gang mod Silkeborgs gæve drenge. Vi fandt en dato (20/5), og som vanligt holdt vi arrangementet på pladsen ved Kulturhuset, og ganske som tidligere år var vejrguderne venligt stemt. Høj sol fra en blå himmel.

Læs resten

Vinderne i Maj hurtigskak

På trods af en del afbud og dermed fiflen med runderne, blev turneringen både hyggelig og vel afholdt. Dejligt at så mange havde lyst at deltage her i maj måned! Vi fortsætter resten af maj og juni måned med, tvivler dog på at det bliver ratet hurtigskak, idet mindst en håndfuld deltagere vil gå på sommerpause nu, men … mød blot op næste tirsdag, og hold øje med hjemmesiden!

Læs resten

Superbet Classic: VM-kandidaterne endte i bunden

Deltagerne i Grand Chess Tour 2023 i Bucharest. Screenshot fra turneringens hjemmeside.

.
Og det blev ikke nogen succes for de to VM-kombattanter, Ding og Nepo. De endte laaaaangt nede i feltet af super-GM’er og leverede ingen beviser for, at det var de to rigtige, der spillede om VM i april.

Læs resten
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer