Link til 100-års-festen d. 10. juni 2023

.
Det er ikke let med de filer, og af og til sker det, at WordPress ikke bryder sig om pdf-filer. Det går bedre med jpg-filer, så klik på billedet TO GANGE for at få den fulde ordlyd af invitationen.

Husk tilmelding senest d. 8.maj til Kai på kai.munk@gmail.com. Den symbolske brugerbetaling på 200 kr. pr snude indbetales på klubbens konto i Norden (2640-5909939536) eller via MobilePay til BOX45404 (klubbens kaffekasse).

100 års jubilæumsfest 10. juni

Skanderborg Skakklub afholder den 10. juni vores jubilæumsfest for klubbens medlemmer og bedre halvdel. En fest som klubben har sparet op til igennem de senere år, hvorfor vi kan tilbyde dette arrangement til uhørt lav pris for klubbens medlemmer. Se tilmeldingen og få dig og din bedre halvdel tilmeldt. Sidste tilmelding og betaling er den 8. maj, men gør det helst straks. Se årets forrygende indbydelse og tilmelding her.

Generalforsamling afholdt

Det var dejligt at se så mange deltagere til klubbens generalforsamling, 50% flere end året før. Også dejligt med de indkomne forslag som var med til at give gode debatter. Det er jo godt for bestyrelsen at vi har en indlevende medlemsskare. Et par billeder fra den velbesøgte generalforsamling.

Læs resten

Fuld kraft frem i Astana – og så fire halve

Stillingen i 8. parti efter Nepos De8-h8. Ifølge Stockfish har hvid en tyk gevinst med 26. Td3 med truslen Th3 og besættelse af h-linjen.

.
Det går lystigt for sig i Kasakhstans hovedstad i det, man med lidt frækhed kan kalde “de næstbedstes kamp om æren at kalde sig den bedste – uden at være det.” Men selvom Mester Carlsen har trukket sig, er der masser af drama og tjubangskak i øst.

Læs resten

English tea and scones with clotted cream and jam

Tirsdag d. 18/4 havde Skanderborg Skakklub “Engelsk aften”, hvor man skulle spille engelsk åbning og hvor klubben bød på engelsk øl, te og scones. Det forlød ikke at man også skulle holde med Westham, men det havde sikkert faldet i god jord ved Colin som stod for den gode forplejning.

Først fortalte Kasper lidt om Engensk åbning, og specielt varianterne 1. c4, e5 og 1. c4, e5.

Læs resten

Herredsvang Open

Dette er en skoleskakturnering, som afvikles i det vestlige Aarhus. Der deltog 53 spillere, som var fordelt på 4 grupper. A-gruppen havde 10 deltagere, men ingen fra Skanderborg. Den vandtes af Robert Skytte, (6 af 6) som jo er kendt her i klubben.

I E-gruppen (med 20 spillere) deltog Mathias Ørsted-Olsen som opnåede en 4. plads med 4 af 6 p. Asger Trier Husted fik 8. pladsen med en score på 3½ af 6.

I F-gruppen (9 spillere) deltog Eliyas Orya og opnåede 3. pladsen med 4 af 6 p. Lumiere Martin kom ind på 6. pladsen 2½ p. af 6.

I N-gruppen deltog Viktor Endylo Nielsen i sit første Stævne og kom ind på 2. pladsen med 5 af 7 p. Der var 15 i gruppen. Viktor rykker dermed op i gruppen over. BBR

Nepo-Ding – to gevinster mere

.
Gevinsterne rasler ind i Astana. Efter nederlaget i 4. parti spillede Nepo hvid i en spanier i 5. runde, og anstrengelserne kronedes med en nydelig gevinst – hvorefter Ding umiddelbart efter slog hårdt tilbage og kørte Nepo baglæns ud af brættet i 6. parti.

Læs resten

Husk engelsk aften på tirsdag!

.
Så er det blevet tid til en af vores hyggelige temaaftener. Her på tirsdag (18/4) holder skakklubben nemlig “engelsk aften”. For skakspillere betyder “engelsk” som bekendt 1. c4 (se diagram), så aftenen vil både byde på gennemgang af selve åbningen og hurtigpartier med netop engelsk som obligatorisk åbning.

Det kan udvikle sig til alt muligt, som det bl.a. ses i partiet Aronian-Giri (Tal memorial 2016).

Læs resten

Dagens opgave

Arkiver

Sponsorer

Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer