Mads Andersen danmarksmester i lynskak

GM Mads Andersen i kamp for Skanderborg mod Hillerøds Lars Schandorff. Foto: CQJ.

.
Som bekendt blev der i den forgangne weekend afholdt DM i rapid og blitz. Det blev arrangeret af Hvidovre Skakklub og begge turneringer havde prominente deltagere fra Skanderborg. Mads var topseedet i begge events, men mens det ikke gik helt perfekt i rapid (Thybo vandt flot), var Dr. Andersen sikkerheden selv i blitz. Et tab i 2. runde og en remis mod unge Nikolaj Kistrup i 7. var, hvad han havde af “gaver”. Resten var ettaller, så slutscoren hed 11½/13..

Læs resten

Tak

Med lidt forsinkelse vil jeg hermed sige tak til dem, der har indstillet mig til prisen Årets Lede, og selvfølgelig også til dem der valgte mig. Jeg er beæret over denne udnævnelse og modtager den ydmygt.

Det var, som Morten har beskrevet, en hyggelig aften med god underholdning. Mvh. Bjarne

Superbet Classic i Bukarest

.
Endnu en spændende turnering er i gang lige nu: den “dyre” Superbet Classic” i Bukarest, Rumænien. Turneringen er en del af Grand Chess Tour og særligt interessant, da det har deltagelse af både den nye verdensmester Ding og Nepomniatchchi. Ni runder round robin med et felt bestående af stort set hele verdenseliten – lige bortset fra the top dog, en vis Hr. Carlsen.

Læs resten

Jonas og Rasmus i Capablancas hjemland

Capablancas gravsted i Havana. Bemærk den forvoksede skakbrik til højre plus den lille, sorte konge t.v., som en fan sikkert har anbragt. Foto: CQJ.

.
Vore unge helte, Jonas Buhl Bjerre og Rasmus Svane, har begge modtaget en flot invitation til at deltage i én af planetes mest traditionsrige turneringer: Den altid stærke og spændende Capablanca Memorial. Den afholdes naturligvis i Capas gamle hjemby, Havana på Cuba, og dér er Jonas og Rasmus begge en del af et stærkt timands GM-felt – sammen med fem cubanere (altid stærke), brasilianske Alexander Fier, en enkelt indisk ungersvend og den topseedede spanske Eduardo Iturrizaga Bonelli.
.

Læs resten

Herning Jubi-hurtigskak d. 30. april

Den senere turneringsvinder, Jackie Andersen, i dybe tanker. Ved siden af sidder ex-skanderborger John Hansen. Som altid: Klik på billedet (to gange ved PC) for at maksimere størrelse og opløsning. Foto: Colin.

.
Fra Colin Watson har redaktionen modtaget følgende:

Jan Rode, Jackie og jeg var med i mester gruppen i Hernings 25 år jubilæum hurtig skak turnering i dag. Det var min første turnering hvor jeg spillede i top gruppen, og med 3/7 og ratinggevinst var jeg meget tilfreds.

Jan fik også 3/7, og Jackie vandt med 6/7. Der var 60 deltagere, og link til turneringen findes HÉR.

Læs resten

Ding Liren er den nye verdensmester!

Den nye verdensmester Ding Liren i kamp på topbrættet ved Europa Cup’en i Novi Sad, 2016. Allerede for syv år siden blev Ding anset som en mulig VM-udfordrer. I dag nåede han i mål. Klik to gange på billedet for max opløsning/størrelse.
Foto: CQJ.

.
Det holdt hårdt, men 13. og 14. parti i Astana blev relativt fredelige (men ikke korte) remiser, og da det derfor efter 14 partier stadig stod helt lige mellem Nepo og Ding, skulle de i krig med tiebreakeren: Fire gange hurtigskak og om nødvendigt også blitz og armageddon.
.

Læs resten

Europa-Cuppen i Dürres, Albanien (fotos)

Fra stranden i Dürres, Albanien. Ved en PC klik to gange på billedet for den fulde opløsning.

Som medlemmerne allerede ved, har Skanderborg gennem vores 2.-plads ved Hold-DM mulighed for at stille et seksmandshold (plus eventuelle reserver) til “Champions League for skakhold”. Det har vi gjort to gange før, på Rhodos ca. 2012 og i Novi Sad (Serbien) 2016. Begge gange med et hold, der styrkemæssigt spredte ret vidt – fra under 1700 til 2500-GM.

Læs resten

Dagens opgave

Arkiver

Sponsorer

Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer