Sejr til ligaholdet

Der var lokalopgør på programmet i weekendens første match i skakligaens dobbeltrunde i Fredericia, da byens bedste skakhold mødte Aarhus/Skolerne. På trods af et par afbud på begge hold var det to stærke hold, der krydsede klinger. Med forventet score på 5,10-2,90 var Skanderborg Skakklub favorit til at tage sejren.
Aarhus/Skolerne, der inden runden lå nr. 5 med 5 matchpoints, havde lagt ud med 2 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag i de første 4 kampe, mens Skanderborg med 3 sejre i 3 kampe lå nr. 2 med 6 matchpoints.

Ligesom sidste år blev det til en meget tæt og dramatisk match, hvor pendulet svingede frem og tilbage.

Først færdig var Mads Boe, der delte med Finn Pedersen. Sidste år lukkede de to herrer matchen, hvor Mads med en gevinst sikrede sejren på 4½-3½. Denne gang måtte Mads nøjes med en halv.

Jakob Pajeken havde hvid mod Jan Sørensen og fik en lille fordel, som han prøvede på at udbygge. Desværre forsvarede Jan sig klogt og partiet endte med en deler.

Nicolai Brondt indtog bræt 8 og havde hvid mod John Rendboe. Det blev til et lige parti, hvor Brondt prøvede at finde det afgørende træk. Desværre blev det ved det og partiet endte remis.

Rasmus Svane sæsondebuterede på topbrættet og møde en gammel kending Bjørn Ochsner. Rasmus halsede efter i det meste af partiet og formåede at holde sammen på det hele og endnu en remis kom i hus.

Nicolai V. Pedersen spillede et spændende parti mod Erik Sjøberg på bræt 7. Det blev til et spændende parti, hvor Erik forsvarede sig godt efter at Nicolai vandt en bonde. Det endte med et slutspil med et tårn til hver og en ekstra bonde til Nicolai. Erik valgte at give op i en stilling, der nok kunne have givet en halv, hvis Erik havde valgt at spille videre.

Mads Andersen måtte slide i det på bræt 2 med hvid. Modstanderen var Karsten Rasmussen, der spillede et fint parti og stod fornuftig igennem hele partiet. Mads hang i og fik modspil, men det hele endte med en deler.

Lukasz Lizcnerski havde på bræt 5 de sorte brikker IM Uffe Vinter-Schou. Uffe pressede i store del af partiet. I tidnøden satsede Lukasz på at finde en evig skak og i bestræbelserne på at undgå denne tippede partiet over til Lukasz´ fordel, der pludselig stod med fine gevinstchancer. Lukasz tøvede ikke og konverterede dem til en gevinst og dermed kom vi på 4½ og den samlede sejr var dermed i hus.

Filip Boe tabte som sidste mand til Rasmus Skytte. Det lignede et meget lige parti, hvor Filip undervejs byttede dronningen plus en bonde for 2 tårne. En stor fejl samt et par mindre efterfølgende fra Rasmus gjorde, at Filip fik en afgørende fordel. Desværre valgte Filip den forkerte vej og partiet gik fra gevinst via remis til et ærgerligt nederlag.
Heldigvis fik nederlaget ikke betydning for det samlede resultat, som endte med en sejr på 4½-3½.

En vigtig sejr mod et stærkt mandskab på en lørdag, hvor også Hillerød måtte kæmpe for sejren.
Dermed har både Hillerød og Skanderborg gjort rent bord og vundet alle kampe

Skanderborg Skakklub – Aarhus/Skolerne I 4½-3½

GM Rasmus Svane (2624) – GM Bjørn Møller Ochsner (2502) ½-½
GM Mads Andersen (2594) – IM Karsten Rasmussen (2403) ½-½
IM Filip Boe Olsen (2472) – IM Rasmus Skytte (2332) 0-1
IM Jakob Pajeken (2426) – IM Jan Sørensen (2362) ½-½
IM Lukasz Licznerski (2432) – IM Uffe Vinther-Schou (2314) 1-0
IM Nicolai V. Pedersen (2351) – Erik Sjøberg (2283) 1-0
FM Mads Boe (2275) – FM Finn Pedersen (2263) ½-½
FM Nicolai Brondt (2228) – John Filip Rendboe (2134) ½-½

Hvilke brikker overlever i skak?

Jeg fik for et par dage siden denne i mit Facebook-feed: En statistisk opgørelse over hvilke brikker, der har de bedste chancer for at overleve et skakparti – uanset vinderen. Ikke overraskende overlever kongerne 100 % – det er jo endnu ikke tilladt at spille som republik. Til gengæld har centrumsbønderne og de lette officerer kun omkring 1/3 chance for at slippe levende gennem partiets træk.
.

.
Hvad kan vi bruge det til? Ikke en skid, men det er en sjov statistik at lave for folk, der har for meget tid.

Flot sejr til 2.-holdet i Viby

Tavs (t.h.) på vej mod en slidsom sejr i slutspillet. Bemærk trumfkortet: Fribonden på h4. Tavs har indtil nu scoret imponerende 3½/4, endda i toppen af holdet.

.
Første holdkamp i 2025, og den gik ca. lige så godt, som det gik skidt i Randers. Syv raske, faste spillere var med, og så var der plads til den faste reserve og referent på 8.-brættet. Der blev i bilen sporet en vis optimisme inden kampen, om end de mere realistiske mindedes nedturen hos kronjyderne lige før juleferien. Men det kunne vel ikke gå værre end galt.

Læs resten →

Nytårs-handicap-lynturneringen

Kassemester Kai overrækker vandrepokal (tinfad) og lokal øl til vinderen af aftenens turnering: Valdemar Frost Jørgensen, der i finalen slog Claus Qvist Jessen.

.
Man skulle næsten tro, det er løgn, men denne lidt specielle turnering er faktisk en af dansk skaklivs mest sejlivede traditioner. Handicap-lyn har vi nemlig spillet siden klubbens start i 1923, så i år var altså d. 102. udgave af slagsen – minus et par aflyste år pga. krig og Covid.

Læs resten →

Bymesterskabet starter 14. januar

Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så tilmeld dig Bymesterskabet her.

————————————————————

Skanderborg Skakklub Nytårshandikaplynturneringen.
Husk også Nytårshandikaplynturnering torsdag den 9, januar kl 18.30. Her behøves ingen tilmelding, du møder bare op – læs mere om denne traditionsrige turnering herunder.

Læs resten →

VM i lynskak – dag 2 – finalen

For første gang: Et delt verdensmesterskab i skak.

2024 sluttede på den mest uforudsigelige måde – i hvert fald skakligt. De otte sidste i lynaksk skulle jo mødes i knockoutfasen, og her var det mest højspændte opgør dysten mellem Carlsen (i jeans!) og hans gamle “fjende” Niemann. Niemann vandt første parti, men efter en remis i andet vandt Carlsen de sidste to til 2½-1½. Samtidig vandt Duda overraskende 2½-½ over ellers suveræne Caruana, Nepo 2½-½ over Murzin, og So 3-1 over Firouzja.

Læs resten →

VM i lynskak – dag 2

Hurtigskak kørte som bekendt med 13 runders schweizer over tre dage (artikel på skak.dk), og vinderen var den, der efter de 13 runder havde flest points. Lynskakken kører efter et lidt anderledes format. Igen har man 13 “indledende runder”, men derefter spiller de bedste otte knockout over fire partier pr. match, indtil den endelige vinder er fundet.

Læs resten →

Sponsorer

Guld sponsor
TeamBlue
Steel Coating A/S
Nordea
Bronze sponsorer

Arkiver