Pressemeddelelse

Årets skakspiller 2016

Afstemningen om den ærefulde titel som “årets skakspiller i Danmark” endte ikke overraskende med en sikker sejr til vor hjemlige Mads Andersen. Allerede listen af kandidater viste, at der vel egentlig kun var én kandidat til titlen, nemlig Mads. Med en DM-titel, den længe ventede GM-titel, topscorerværdigheden ved OL og et smukt individuelt EM har Mads været den eneste konstant godt scorende topspiller i Danmark. Alle andre har slingret, mens Mads bare er blevet stærkere og stærkere.

Læs resten

Team Nordea Skanderborg tilbage på sporet

Det blev til en flot sejr på 5-3 i lørdagens runde i skakligaen, hvor de forsvarende mestre fra Philidor måtte bøje sig for overmagten. Philidor var favoritter, men spillerne fra Skanderborg ville det anderledes.
Daniel Semcesen var først færdig med remis Jacob Vang Glud i en kompliceret stilling. Mads Andersens parti mod Niels Grandelius endte også remis. 1-1. Jackie Andersen var næste mand færdig og vandt en fin sejr mod Nikolaj Mikkelsen. Nicolai V. Pedersen og Steffen Pedersen vandt begge solidt i deres partier og dermed 4-1 og mindst uafgjort. Peter Grove var overbevist om at han havde tabt, men valgte heldigvis at spille videre. Resultatet blev en remis i en meget lige stilling.
Mads Hansen tabte kort tid efter til Simon Bekker. 4½-2½. Kai Munks parti udviklede sig til et sandt drama. I tidsnød i en meget lige stilling, fandt spillerne ud af, at uret ikke siden træk 40 havde givet tillægstiden på 30 sekunder pr. træk. Der blev skiftet et par ure og trukket et par gange inden at uret igen var indstillet korrekt. Kai Munk holdt hovedet koldt og styrede partiet til en sikker remis. Samlet sejr på 5-3 er klart godkendt i en kamp, hvor den forventede score 4,26-3,74 var i Philidors favør.

Nicolai V. Pedersen vandt i fin stil (foto: Claus Qvist Jessen)

Skanderborg 2 vs. Silkeborg 1: 4-4

Skak-Holdkamp vs Silkeborg-1 (9)

Det skete i de dage, at vi nåede til Luciaoptog og tredje søndag i advent. Endnu vigtigere var det naturligvis, at klubbens stolte andethold skulle krydse klinger med topholdet fra Silkeborg. Lidt af en mundfuld, for vi var let underratede på seks af de otte brætter, og oven i købet var vor centerforsvarer Kai optaget af fjerde barnebarns kirkedåb. På kanten af gyldig grund, for undfangelser og efterfølgende fødsler og kirkelige højtider bør naturligvis altid cleares med holdlederen først. Lange rejser er naturligvis acceptable, men barnedåb, altså….. 🙂

Mens kantinemand Kell bryggede mokka, satte styrmand Bjarne T. kampen i gang, og det blev præcis lige så tæt og spændende, som man kunne håbe på. Der skulle gå mere end 2½ time, før første parti var slut, endda med lokal gevinst.

Læs resten

Skanderborg EMT 2015

34 spillere deltog i weekenden i klubbens EMT turnering, der blev afviklet i klubbens lokaler. En lille tilbagegang i forhold til sidste års deltagerantal på 50 år. Fra Skanderborg deltog Bjarne Rasmussen, Bjarne Tornbjerg, Christian Emil Frambøll, Torben Gregersen, Poul Nørgaard og Asger J. Andersen.
Læs resten

Afslutning i XtraconSkakligaen

Landets bedste skakrække XtraConSkakligaen afsluttes i denne weekend med et dobbeltrunde arrangement, hvor den nye Danmarksmester for hold skal findes.

Dobbeltrunde arrangementet afholdes på Morten Børup Skole, Møllegade 45, 8660 Skanderborg,

Lørdag startes kl. 14.00 med forventet slut kl. 19.30
Søndag startes kl. 10.00 med forventet slut kl.15.30
Læs resten

Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer