Turneringer

EM næsten slut

Azerbaijans førstemand Shahriyar Mamedyarov i dyb koncentration under hold-EM i Novi Sad 2016. Efter en strålende præstation på Kreta ligger han nr. 2 på verdensranglisten i “live rating”.

 

Det går fortsat lidt op og ned for de danske helte nede på Kreta. Efter 2½-1½ mod Portugal blev det desværre 1-3 mod stærke Serbien, og i dag søndag stod Grækenland 2 på menuen. Stærkt hold i øvrigt, så Danmark var ikke favorit – og tabte også 2½-1½. Det skanderborgensiske lyspunkt var, at Mads vandt på fjerde efter et fint parti. Desværre tabte Thybo og Bjørn, men drengene gik ikke ned uden sværdslag.

Læs resten

EM fortsat

 

Det går fortsat rimeligt nede på Kreta. Efter hviledagen stod der portugisiske sardiner på menuen, og Prof. Elo spåede en næsten lige match med et lille ratingplus til Danmark. Den slags lige matcher har de senere år haft det med at ende med stolpe- ud, men ikke i dag. Ganske vist tabte Mads Hansen på 4. ret hurtigt, men de to hvide partier gik i den grad vor vej.

Læs resten

2 x Skanderborg til EM

Som man kan læse på fx DSU’s side, har Danmark sendt et ret ungt landshold af sted til hold-EM. Set ud fra styrkelisten er holdet langt fra det stærkeste, og flere stærkere spillere har ikke villet deltage. Begrundelsen har som regel været af økonomisk karakter, for betingelserne for landsholdet er blevet forringet i takt med Unionens faldende medlemstal og vor fælles pengekasse.

Læs resten

Godkendt start for andetholdet

2.-holdets yngstemand, Christian Frambøll, her før et parti ved DM sidste år.

 

Det var jo noget skidt, at vi rykkede ned sidste sæson! Et ret uheldigt sammenfald af tabte spillere, mange afbud, Bundesligaen og lidt dårligt spil, og pludselig var vi igen nede i Mesterrækken. Surt show, især fordi det bliver noget mere bøvlet at rykke op igen i forhold til at være blevet i divisionen. Tre af andetholdets stærkeste folk (Rode, Grove og Bjerre Senior) har således meldt mere eller mindre fra, så vores stolte hold er klart svækket i forhold til sidste sæson. Til gengæld er Mesterrækken også lidt blødere end 2. Division……

Læs resten

Skanderborg suveræn i 4-by-turneringen

Skanderborgs nye ligaspiller, Bjørn, i dybe tanker under
4-by-turneringen, hans første officielle “opgave” for klubben.

 

Det er ved at være en god tradition at starte sæsonen med en venskabelig dyst mellem vor klub, Skanderborg, og tre andre klubber. Hvem de tre andre klubber er, har varieret gennem årene, men konceptet er det samme: 16 brætter og tre runder hurtigskak, hvor hver af vore spillere har et parti mod en spiller fra hver af de andre tre klubber.

Læs resten

Skanderborg Juleturnering 2017

I november og december afprøves en ny type turnering som afvikles efter “den svenske model”.

Der startes med 3 runder hurtigskak den 7. november, efterfulgt af 4 almindelige runder på klubaftener de følgende tirsdage.

Betænkningstid, runde 1 – 3:
25 min. + 5 sek. pr. træk fra første træk (betækningstid er ikke endelig fastlagt – mindre justering kan forekomme).
Der er ikke noteringspligt og tillæg A4 i de specieller regler for hurtigskak anvendes.

Betænkningstid, runde 4 – 7:
90 min til 40 træk, derefter 15 minutter plus opsparet tid til resten af partiet med 30 sek. tillæg pr. træk fra første træk (den betænkningstid, der gælder for den kommende holdskakturnering).

Tilmeld dig her

Odensemesterskabet 2017

110 spillere dyster i denne weekend i Odense om Odensemesterskabet. 4 spillere fra Skanderborg Skakklub er med. IM Mads Hansen, FM Jonas Bjerre og IM Bjørn Møller Ochsner spiller med i den bedste række og Christian Frambøll spiller med i basis 2.
Første runde blev spillet fredag og både lørdag og søndag er der 2 runder dagligt.
Turneringen kan følges live på http://liveskak.dk/2017/odensemesterskabet.

European Club Cup

 

Ak, ja. Vi var der sidste år, men i år var der af uransagelige årsager kun ét dansk hold med i det europæiske holdmesterskab: Nordkalotten, som dog blev nr. 2 sidste sæson. Vi fik aldrig tilbuddet, og det er der nok mange andre, der heller ikke har fået, for der er kun 36 hold med i Antalya, hvor vi i 2016 havde 62 hold.

Det hele er meget eksklusivt, og alle hold bor på spillestedet til seriøs all-inclusive – også øl, vin og andre lækkerier. Det er måske meget godt, at vi ikke er der….. Spilletid fra 7.-15. oktober.

Læs resten

Carlsen strikes back – Isle of Man Open

Carlsen (sort) vs. Carlsen – 8. rundes absolutte topopgør

 

Det har sikkert været en streg i verdensmesterens regning at blive baffet ud af World Cup allerede i tredje runde, men så er det jo godt, at årets stærkeste open skulle lige til at starte på den toldfri ø Isle of man, midt mellem England og Irland. Så mens Aronian og Ding sad i Tblisi og spillede om den ærefulde førstepræmie, sad en stor del af det slagne felt på Isle of Man og dystede om den lokale titel over ni runder. Carlsen var der, Kramnik, Anand, Caruana, Nakamura….. De var der alle samme – altså undtagen finalisterne fra Tblisi.

Læs resten

Aronian vinder World Cup

 

Finalen i World Cup 2017 blev ikke helt den eksplosion i flotte ofre og vilde angreb, som man kunne have håbet på. Faktisk blev tre af de fire ordinære partier mellem Levon Aronian og Ding Liren vel lidt tamme, og kun i andet parti var der egentlige gevinstchancer – som Aronian altså formøblede på det skammeligste. Fire remiser, og man gik til omkampene.

Læs resten

Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer