Flotte Skanderborg resultater ved Sondex Cup

Hele 5 medlemmer havde i år fundet vej til weekendturneringen Sondex Cup i Kolding, og det blev generelt til meget flotte Skanderborg resultater!

Jonas fik en 1. plads i IM 2
Tavs en 3. plads i Mester 4
Christian delt 1. plads i Basis 4
Allan delt 4. plads i Basis 8
Anders delt 1. plads i Basis 9

Se alle resultater her

Gad vide om nogle af ovenstående sender et parti til hjemmesiden her … under alle omstændigheder tillykke herfra.

Christian Frambøl jysk mester i skoleskak

 

I ly af superturneringerne Grenke og Shamkir i hhv. Tyskland og Baku blev der sidste lørdag afholdt jysk mesterskab i skoleskak i Silkeborg, og i glad og sikker stil endte Christian Frambøl fra Niels Ebbesen Skoleskak med at vinde alle sine fem partier. Det gav en sikker førsteplads i aldersgruppen 2002-2004 (= Gruppe C). Stort tillykke herfra.

I gruppe E (årgang meget ung) havde Skanderborg de unge talenter Lucas Bramstorp og Marius Janse van Rensburg. De scorede hver 2½/5 = 50 %.

Link til Ugeavisens lille artikel ses HER.

Læs resten

Mads Andersen Danmarksmester IGEN!

Mads A. analyserer gevinsten over Bjørn Ochsner sammen med Don Per.

 

Det skete i de dage, at der udgik befaling fra HB, at Danmarks bedste skakspillere skulle krydse klinger på det ternede bræt. I påsken, naturligvis, og som for tre år siden var scenen sat i nordjyske Rebild, i nogle fremragende lokaliteter hos Comwell. I selveste DM-gruppen havde Skanderborg hele to mand: GM Mads Andersen, der stillede op som forsvarende mester og ratingfavorit, og IM Mads Hansen, der var med for første gang. Lidt længere nede havde vi flere fine folk: Jonas Bjerre i Kandidatklassen, mens de lavere G7- og G5-rækker havde glæde af Kai Munk, Morten Rasmussen, Colin Watson, Christian Frambøll og ex-formand Anders Haarup. Undskyld, hvis jeg har glemt nogen.

Læs resten

BANKOSPIL

lørdag den 8. april er der igen Bankospil i skakklubben. Spillet starter Kl. 12.30. Der spilles 20 spil plus et ekstra. Vi spiller om store Svinekamme og Hamburgerrygge. Der kan vindes kaffe på række, og vi spiller 2 Papirspil om gavekort til Rema 1000. Det koster 10 Kr. at deltage, hvilket giver mulighed for at vinde et gavekort på 300 Kr. Der er gratis kaffe, og egne tavler må benyttes. Bak op om din klubs arrangementer, og tag endelig naboer venner og familie med til et par hyggelige timer i godt selskab.

Turneringer

Jonas spiller netop nu med i Karpos Open, en stærk open i Skopje. Det bliver spændende at følge ham, i turneringen med dette felt.

DM begynder på lørdag og i år med 2 Skanderborg spillere, ved navn Mads, i Landsholdsklassen, Mads Hansen har debut i klassen mens Mads Andersen skal forsøge at forsvarer sit Danmarksmesterskab han flot vandt sidste år. Indtil videre har følgende også tilmeldt sig Påsketurneringen: Colin, Christian, Anders, Kai og Morten, mens Mads Boe er tilmeldt DM i lyn. Tilmelding kan stadiug når på www.skak-dm.dk

Dagens opgave

Arkiver

Sponsorer

Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer