Xtracon 2018, dag 2

Andendagen er en af de hårde med hele to runder på programmet. Formiddagsrunden (2. rd.) gik nogenlunde som forventet på de fleste brætter, og vore helte Mads og Bjørn scorede begge en sikker pind. Det samme gjorde Rasmus, Jonas og Morten, mens Grove var en anelse overmatchet med sidste års vinder, Bahadur Jobava, på den anden side af brættet. Men 5/6 er vel ikke så ringe endda.

De fleste favoritter vandt som ventet, men en af dem, der satte point til, var Allan Stig, der var slemt ude at gynge og heldig med at redde en halv. Sune Berg var også i tovene (om end knap så langt ude) og måtte også nøjes med en halv. Længere nede fik vor gamle skanderborger, Klaus Berg, sgu stryg af en svensk 2235-kvinde, så det går lystigt til.

Tredje runde starter kl. 17, og parringerne ses HER.

Xtracon 2018

 

Det er jo noget skidt, men endnu en gang sker det, at Danmarks største og mest spændende skakturnering, Xtracon (ex-Politicen Cup), er strandet hos Konventum i Helsingør – ca. så langt man indenfor rigets grænser kan komme fra Skanderborg – minus Bornholm, Færøerne og Grønland. Det er bare ikke fair!

Læs resten

Referat fra generalforsamlingen

Alle medlemmer skulle gerne have fået det med e-posten, men for dem, der ikke tjekker deres mailboks alt for ofte, er her det officielle referat fra Skakklubbens generalforamling tilbage i april.

De tilstedeværende kan nok huske generalforsamlingen som en noget lang og dramatisk affære med ualmindeligt mange indlæg, og flertallet af disse er ikke med i referatet. Det ville næsten også være urimeligt at forvente, at den hårdt prøvede referent kan få alle detaljer med. Men det betyder ikke, at medlemmernes bemærkninger bliver ignoreret. Den nye bestyrelse lytter til alle indlæg og handler også derefter 🙂

Referat af generalforsamling 2018

Stort tillykke til Thomas Laursen

Søndag den 8. juli 2018 var der endnu en af Skanderborg Skakklubs medlemmer, der havde rund fødselsdag.

Et kæmpe stort tillykke skal lyde til Thomas Laursen, der i søndags blev 75 år.

Vi glæder os til at se dig i klubben efter sommerpausen.

Juniorskak i sommervarmen

Skulle der være en junior eller 10, der allerede nu synes, at sommerferien er list lang, er der håb forude. Vor altid aktive Bjarne Berring Rasmussen kan nemlig ikke sidde stille i sommervarmen, men benytter skoleferien til at holde alle Skanderborgs yngste hjerneceller i gang. Det sker i form af tre dage med aldeles gratis skakundervisning, og stedet er Kulturhusets nedre foyer.

Workshoppen er aldeles gratis og finder sted tre dage, fra tirsdag d. 3/7 til torsdag d. 5/7. Hver dage flyttes brikkerne fra kl. 14-17.

Link til Kulturhusets arrangement ses HER.

Skanderborg Skakklub udsat for svindel

Skanderborg Skakklub blev i sidste uge udsat for et svindelnummer, hvor ukendte svindlere tilegnede sig over kr. 20.000.
Vi i bestyrelsen er chokerede over at vi har været udsat for svindelnummeret, og det er anmeldt til politiet. Desværre er der ikke de store forhåbninger om at få pengene retur.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsen.

Altibox Norway Chess 2018

Fra pressekonferencen efter 1. runde. De kommende VM-kombattanter Caruana og Carlsen var begge i ok humør – Carlsen nok bedst, da han vandt rundens prestigeopgør.

 

Det er ikke nyt, det her: At have en norsk skakverdensmester gør det pludselig meget, meget lettere at arrangere alle mulige slags turneringer, og mens skak internationalt set er gået halvvejs i stå her i Danmark, er der anderledes gang i den i Norge.

Læs resten

God sommer

Sommeren har hærget Danmark de sidste mange uger og klubben har lukket ned for en velfortjent sommerferie.
Klubben åbner igen tirsdag den 28. august 2018, hvor 1. runde af Klubmesterskabet afvikles. Du kan tilmelde dig her
link og snart også på klubbens hjemmeside.
Inden har du mulighed for at være med i REMA 1000 EMT, som spilles i weekenden 17. – 19. august 2018. Der bliver spillet en runde fredag og 2 runder henholdsvis lørdag og søndag. Tilmeld dig her
REMA 1000 EMT og snart også her på hjemmesiden.
God sommer til jer alle

Sponsorer

Guld sponsor
TeamBlue
Steel Coating A/S
Nordea
Bronze sponsorer

Arkiver