Leuven Grand Chess Tour 2017

Verdenseliten er åbenbart helt ustoppelig, når først de kommer i gang med hurtig- og lynskakken. Knap har støvet lagt sig efter Carlsens lidt snævre sejr i Paris, før man laver det samme en gang til i Belgien – anden turnering af i alt seks gennem 2017.  Enkelte af de seks Grand Tour-spillere er gengangere fra Paris (fx Carlsen, So og MVL), og af de nye skal især nævnes den overlegne Norwegian Chess-vinder Aronian, ex-VM’erne Kramnik (foto) og Anand. Oveni er der fire wild-cards, som formodes at have givet plads til Giri, Ivanchuk, speedspilleren Nepomniachtchi og Jobava, som med 2703 er bundproppen! Ud er så røget fx Caruana og Mamedyarov, men superfolk hele vejen igennem.

Læs resten

Køge-skak

 

I denne glade sommertid, mens curlingbørnene flokkes i smatten på Roskilde, og deres forældre forfærdes over manglen på luksushoteller, er der i al stilhed startet en GM-turnering i Køge. Fra Skanderborg er der (naturligvis) deltagelse af Jonas Bjerre, som er startet fint med 1½/2. I tredje runde sidder han overfor GM Vladimir Okhotnik (den eneste mand med 2/2) i et vaskeægte topopgør.

Der spilles hver dag kl. 17 på Asgård Skole, Norsvej 2 (4600 Køge), og partierne mandag sendes live HER.

Læs resten

Grand Chess Tour Paris – hurtig- og lynskak

 

 

Langtidsskak er meget fint, men ikke altid lige underholdende for den brede befolkning. Måske derfor er det blevet stadig mere almindeligt at sætte verdenseliten til at dyste i de lidt hurtigere discipliner. Mere action, flere fejl, flere kombinationer og mange flere gevinster/tab i stedet for de endeløse strømme af positionelle remiser, vi fx så ved seneste VM-match og Norway Chess.

Læs resten

Skanderborg Bymesterskab 2017

Mester Colin iført den obligatoriske halsklud fra en mindre fodboldklub i London. “Vestskinke” eller så’n.

 

Efter at Dr. Morten for lidt tid siden vandt den stolte titel af klubmester i Skanderborg, var tiden kommet til det årlige bymesterskab.

Traditionen tro blev titlen en kamp, der blev kæmpet af spillere fra vores andethold plus et par stykker udefra, og det blev en tæt affære – og desværre skæmmet af et par afbud, som gav adskillige “ikke spillet” i tabellen. Værst var det nok, at ratingfavoritten Peter Grove kun nåede tre runder (med 3/3!), inden han trak sig, men også Hjalti Toftum Jógvansson fra Horsens forsvandt hurtigt (efter 1/2).

Læs resten

Grove vinder i Fredericia

 

Skanderborgs stolte søn og den regerende pigelandsholdstræner Peter Grove kan søreme også flytte brikkerne selv. Det demonstrede han her i Kr.Luft-weekenden, da han med 4/5 vandt EMT-gruppen i Nybolig Erhverv Chess 2017 i Fredericia. Ganske vist på deling med Bjarne Light, men korrektionen stod Grove bi, og han har nu vundet retten til at deltage i IM-gruppen næste år.

Læs resten

Opfordring – Sommer Sjov

Hermed en opfordring til klubbens medlemmer. Jeg er blevet kontaktet af en gruppe omkring Kulturhuset, som arrangerer SOMMER SJOV for børn nede i Byparken. Det er på onsdagene d. 5/7-12/7-19/7-26/7-2/8  fra 14.oo-17.oo. Det er så meningen, at vort arrangement skal foregå på “Amfiscenen”, den med skakbrættet i bunden. Jeg håber, at nogen fra klubben vil være behjælpelige som aktører. F.eks. spille lynskak el. andet. Jeg vil forsøge, at få fat i dragter, så nogle af børnene kan blive klædt ud som levende skakbrækker. Det drejer sig om kun 2 af ovennævnte datoer og altså 3 timer hver gang. Hvilke datoer er ikke fastlagt.

Lad mig høre om du/i er interesserede  Mit tlf. nr. er: 61725979  e-mail: berring@rasmussen.mail.dk

Jeg håber, at i vil være behjælpelige.

Mvh.

Bjarne Berring Rasmussen

Sponsorer

Guld sponsor
TeamBlue
Steel Coating A/S
Nordea
Bronze sponsorer

Arkiver