Skak for Alle i Kulturhuset

Coach BBR i gang med at træne en af de ivrige drenge.

.
Kalenderen siger “uge 42”, og det er jo skolernes efterårsferie. Det betyder både lukkede skoler og rastløse elever, så hvad er mere naturligt end at tilbyde lidt skaklig lærdom i den nyvundne fritid?

Læs resten →

Mads Andersen i Fagernes Int. Autumn + updates

GM Mads Andersen i færd med at besejre GM Lars Schandorff i Holdturneringen 2022-23.

.
I norske Fagerness Internationals startede d. 7/10 årets efterårs-open, og over det hele svæver en fint besat GM-gruppe. I alt 76 spillere er sluppet gennem GM-gruppens nåleøjet, og en af dem er vor egen Mads Andersen.

Læs resten →

Skanderborgmesterskabet 2023

Lørdag d. 7. oktober afholdt vi ovennævnte stævne for skoleskakspillere. Det er 2 måneder tidligere end foregående år. Dette for at tiltrække flere deltagere. Vi blev også dobbelt så mange sidste år, dvs 34, men det er langt op til deltagerantallet, som for 6 – 7 år siden kunne nå op på 80 til 90 stykker. Glædeligt var det så, at de lokale spillere næsten alle fik en pokal med hjem. Der blev spillet i C og D grupperne, som var slået sammen. Ingen lokale. Det var der til gengæld i E og F gruppen, som også var slået sammen. I E-gruppen delte Asger Trier Husted og Mathias Ørsted-Olsen 1. pladsen med samme antal points og samme korrektion. I F-gruppen besatte Eliyas Oyra 1. pladsen, nr. 2 blev Simon Lund Jacobsen, og nr. 3 blev Viktor Endylo Nielsen. I midten kom Lumiere Martin. I N-gruppen blev Andreas Grønborg Nielsen nr. 2. Dette var hans første stævne. BBR

Skoleskakstævne 7.okt.- hjælp søges

Om en uge afholdes Skanderborgmesterskabet i skoleskak. Ganske vist kender jeg ikke deltagerantallet, men der vil blive brug for hjælp. Hvis du har mulighed for at hjælpe til vil det være fint. Stævnet starter 9.15 så mød op en ½ time før.

Bjarne Berring Rasmussen – tlf:61725979 – email: bjarne160248@gmail.com

4-by turnering aflyst for Skanderborg’s vedkommende.

Skanderborg Skakklub har meddelt at vi ikke kan stille med et hold til 4-by turneringen i Viborg på lørdag den 30. september. Det var ellers på opfordring fra Skanderborg at turneringen blev flyttet fra en hverdagsaften til en lørdag, da der sidste år var nogle af vores medlemmer der meldte fra pga at det ville blive meget sent inden man var hjemme igen. Bestyrelsen har derfor besluttet at Skanderborg ikke deltager i 4-byturneringen mere. Vi ønsker de andre klubber held med at fortsætte traditionen.

VEJLBY-RISSKOV SKAKKLUB FEJRER 75 ÅRS-JUBILÆUM

I oktober 1948 stiftede en flok skakspillere en skakklub i Vejlby-Risskov. Det er nu
75 år siden, og det vil vi markere ved hermed at invitere til en reception i Vejlby
Sognegård mandag den 9 oktober, kl. 18.00, hvor klubben giver lidt mad og drikke.
Samme aften får vi besøg af GM Jesper Thybo, der fra kl. 19.00 vil fortælle om sin
karriere indtil nu og derefter spille simultan mod alle tilmeldte. Her er der plads til
flere deltagere, og tilmelding sker via DSU`s turneringssystem.

Læs resten →

Sponsorer

Guld sponsor
TeamBlue
Steel Coating A/S
Nordea
Bronze sponsorer

Arkiver