Claus Qvist
Verdensmesterskak i Skanderborg tirsdag d. 22. januar 2019
Som bekendt har norske Magnus Carlsen lige forsvaret sin VM-titel mod amerikaneren Fabiano Caruana i en teknisk velspillet match uden gevinster i den ordinære spilletid, men med adskillige gevinstchancer. Til at guide os alle gennem matchen under overskriften
”Hvordan man vinder et skakparti”
har Skanderborg Skakklub inviteret ingen ringere end GM og seniorverdensmester Jens Kristiansen til det midtjyske.
Arrangementet finder sted i Skanderborg Skakklubs klublokaler,
Tirsdag d. 22. januar kl. 19-22,
Sundhedscenteret, Sygehusvej 7, Skanderborg
Fotos fra hjerne-arm-konkurrencen
En anden af klubbens juletraditioner er “hjerne-arm”, hvor man spiller på tomandshold (m/k), og den ene (“hjernen”) siger, hvad slags brik, der skal flyttes (fx “springer”), mens den anden (“armen”) skal flytte en valgfri springer. Det gav som altid visse “interessante træk”, når hjernen glemte en konge, der stod skak, eller en dronning, der stod i slag. Adskillige “arme” kæmpede med let forhøjet blodtryk den aften, men næppe værre end at det kunne skylles ned med en juleøl.
Fotos fra julefrokosten
Lørdag d. 15/12 var det atter tid til vinterens ubestridte højdepunkt, nemlig Skanderborg Skakklubs julefrokost. Hele 31 tilmeldte inkl. flere koner, og da ingen havde tid og/eller overskud til at gå i krig med de mange retter, blev det hele levert af Slagter Byskov. Traditionelt og godt med alt fra sild og rødspætter til leverpostej og ris a la mande. Kai og Allan, hhv. kassemester og formand, trak store læs i planlægning og udførelse. Læs resten
Konsultationsparti ver. 2.0
Som skrevet for lidt tid siden var tiden nu kommet til at gentage efterårets improviserede succes: Et konsultationsparti. De i alt ti spillere blev delt i to ca lige stærke hold, som spillede ét parti mod hinanden med fuld diskussionsret (og -pligt!), og så gennemgik vi i fællesskab partiet bagefter.
TRÆNINGSAFTEN med KONSULTATIONSSKAK
Det var en stor succes tidligere på sæsonen, så nu prøver vi igen med et KONSULTATIONSPARTI.
Dagen bliver tirsdag d. 11. december (kl. 18.30). Kalenderen siger ganske vist “holdskak”, men 2.-holdet spiller søndag, og 3.-holdet mandag (udekamp), så det er kun de fire mand fra 4.-holdet, der er bookede til anden side tirsdag d. 11.
Lidt video fra vor “trøjeaften”
Som tidligere annonceret kom betyrer Martin fra Rema 1000 i Stilling en tur forbi vore lokale tirsdag d. 27. november. Årsagen var, at Martin har ladet trykke en hel masse fine T-shirt til klubbens medlemmer – meget passende med vort logo fortil og Rema 1000’s bagpå.
Altid aktive Kell var på pletten med sit kamera, og det kom der en lille videofilm ud af. Kig med HER:
Rema 1000-trøjer til folket!
Har du ikke allerede fået tilmeldt dig til vores “jule-hurtigskak”, er der nu kommet en ekstra god grund til at møde op i klubben tirsdag d. 27. november. Dér har vor altid flittige Kell nemlig lavet en aftale med Martin, bestyrer af Rema 1000 i Stilling, om at komme anstigende med et flot bjerg af spritnye T-shirts.
Fotos fra Ligamatchen
Førstemand Mads Andersen før partiet mod SK1968’s
Igor Teplyi, en altid solid og svær modstander.
Atter en gang har Skanderborgs drenge været i aktion, og igen var kanonfotografen på plads. Sådan lidt on-off, da jeg selv havde et bræt at passe i nabolokalet, men man må jo ofre sig 🙂
Men nogle skud blev det da til, så værsgo’ at bladre løs.
Skanderborg 2 vs. Springeren Kolding
Lad det være sagt med det samme: Det bliver ikke let, det her. Vort XTRACON-hold har mistet et par mand, og oveni står en god, mulig 2.-holds-reserve som Peter Grove som faste mand på 1.-holdet, så ham kan vi ikke låne. Og når så Kai sidder i Argentina (dyb misundelse), og vor genfødte mand, Nikolaj Löwenstein, heller ikke kunne, så det lidt kedeligt ud. Især fordi ELO desværre allerede har forudset, at vi skal nedad igen. Det bliver en kamp for at overleve.
Træning med Colin d. 13. november kl. 18.30
Tirsdag d. 13. november kl. 18.30 er det tid til tredje etape af vort “træningsprogram”. Denne gang er mesteren Colin Watson, som fortæller, at aftenens tema er Panov-varianten af hans egen yndlingsforsvar Caro-Kann: 1. e4 c6 2. d4 d5 3. exd5 cxd5 4. c4:


