Hans Skovhus

Afsluttende runde for 4. holdet

Tirsdag aften var sidste runde for holdskak – 4. holdet. Skanderborg Skakklub var værter for denne runde, og vi havde besøg af Hørning, Viby 3, Randers, Aarhus Skolerne, VRS 3, Hadsten og Silkeborg.

Skanderborg stillede op med Jesper Pallesen på Bræt 1, Leif Møller Hansen på Bræt 2, Hans Skovhus på Bræt 3 og Hugo Schacht på Bræt 4, og vores modstander var Hadsten.

Formanden bød de 32 skakspillere velkommen, og så kunne begivenhederne tage fart.

Læs resten

VRS versus Skanderborg 4 Resultat 0-4

4-4-4-4-0 sang vi alle optimistisk da Danmark forsøgte sig under VM i fodbold. Danmark kunne som bekendt ikke levere varen, men det kunne Skanderborg Skakklubs 4. hold. Skanderborgs hold bestod af Leif Møller Hansen, Axel Nielsen, Hans Skovhus og Hugo Schacht og vi lammetævede VRS i deres egen ekstreme kolde hule i Risskov. Whauv en præstation, og sejrssangen gjaldede på hjemturen. Førerholdet i rækken var lige blevet kylet ud af egen hule med en ordentlig “svider”.

Første spiller der var fædig efter et par timer var undertegnede. Min modstander var tæt på at køre mig ud af brættet, og førte med et tårn, en løber og 3 bønder, og skulle vel bruge et par træk, inden dødsstødet blev sat ind. Så kom åbenbaringen. Jeg havde min dronning og en springer af værdi tilbage. Springeren var fordelagtig placeret, og min modstander var så fokuseret på hvordan han skulle sætte mig mat, at jeg kom ham i forkøbet med min dronning til en skak, og dermed var han skakmat. Behøver jeg fortælle, han var ved at tabe kæben af bare overraskelse! Hvad kan man lære af det? Never give up! Denne sejr, for at blive i fodboldverdenen, svarer vel til, at man i overtiden scorer selvmål, og taber.

Næste spiller der var færdig var Hugo, der med solidt spil sikkert hentede sejren hjem.

Tredie spiller der var færdig var Axel, der lige så sikkert styrede sejren i hus.

Så kom Marathon forestillingen med Leif og hans modstander. Klokken havde for længst passeret 23 da Leif endelig kunne hæve armene i en sejrsrus. Leif havde til slut et overtag med dronning og en springer og 2 bønder, og skulle hele tiden passe på med, at modstanderen kunne give ham evighedsskakker med sin dronning, og dermed opnå remis. Men med klogt spil lykkedes det fortjent at få sejren sikkert i hus. Sådan!

VRS 3-Skanderborg 5

På den sidste dag i februar måned havde Skanderborg 5 fornøjelsen at drage mod Aarhus for at spille skak mod VRS 3.

Det var sidste turneringsdag, så alle holdene var samlet i Risskov.

Vi stillede stærk op med Peer Jespersen på bræt 1, Jesper Pallesen bræt 2 , Hans Skovhus bræt 3 og Vibeke Grue bræt 4.

Bræt 1,2 og 4 var næsten færdige på samme tid, og desværre endte det ud i 3 nederlag. Ærgerligt. Vibeke førte ellers ganske komfortabelt, men overså så lige et par tårne, der blev vendt således at det resulterede i en mat.

Så måtte jeg kæmpe for æren, og for at undgå et æg. Vi fulgtes pænt ad, men jeg stod stærkt med en bonde, der med det rigtige spil i 2 træk kunne forvandles til en dronning. Vi havde begge hvert et tårn til sidst, og det lykkedes at jeg kunne give en skak med mit tårn, således min modstander var nødt til at tage tårnet med sit tårn. Så kunne jeg slå hans tårn med min bonde, som modstanderens konge ikke kunne nå at indhente inden forvandlingen. Så opgav han, og vi bevarede lidt af æren, og indkasserede et nederlag på 3-1.

Silkeborg 4 – Skanderborg 5

Torsdag 20. JAN 2022 tog Skanderborg 5 til Silkeborg. Det er en svær udebane, og vi havde revanche tilgode.

Skanderborg stillede således op: Bræt 1, Jesper Pallesen, Bræt 2, Vibeke Grue, Bræt 3 Hans Skovhus, Bræt 4 Bertram Knoblauch.

Det lykkedes at besejre det stærke Silkeborg hold med 1,5 – 2,5.

På hjemmesiden er på resultattavlen er det anført, at Skanderborg stillede op uden at respektere ratingordenen.

Det stiller jeg med undrende overfor, for iflg. DSU stillede vi op i ratingorden, men problemet er, at DSUs ratingorden ikke er den samme som Skanderborg skakklubs ratingorden. Hvorfor ikke?

Første spiller der var færdig var Bertram, der lagde offensivt ud, med et kraftigt angreb mod modstanderens konge. Angrebet kunne ikke færdiggøres, og det kostede lidt, men da modstanderen tilbød remis accepterede Bertram.

Næste spiller der kunne afslutte var Vibeke, der blev presset helt i bund af Knud Mogens. Det endte i en gaffel med KMs springer, hvorefter der var frit valg mellem Vibekes dronning og et tårn. Det var det, og Vibeke måtte opgive.

Så stod det 1,5 – 0,5 til Silkeborg.

Næste spiller der fuldendte var Jesper, der på intet tidspunkt var presset, og havde fuldstændig styr på sin modstander, der kunne se, hvor det bar hen og opgav.

Sidste afsluttede parti var mit. Jeg stod i begyndelsen bedst, men min modstander havde et giftigt springer par, der gjorde det svært for mig at beholde mit materiale, og jeg slap nådigt ved at bytte et af mine tårne med en springer.

Så stod min modstander igen bedst, men det lykkedes mig at lave en del ravage hos ham med min springer, som endte ud i at jeg lavede en gaffel, hvor jeg fik frit valg mellem hans 2 tårne. Herefter tilbød jeg remis, men det blev afslået.

Jeg fik herefter etableret en afdækker skak med min løber/tårn, hvorefter jeg kunne høste modstanderens springer og score en bonde, gratis, så var spillet lige pludselig vendt til min fordel, og min modstander opgav.

Resultat 2,5 til Skanderborg og 1,5 til Silkeborg. Ratingorden eller ej.

Skanderborg 5 – VRS 3

Tirsdag 14. dec. 2021 havde vi hjemmebanefordel mod topholdet VRS 3. Skanderborgs hold var flg.:

Bræt 1, Jesper Pallesen, Bræt 2, Hans Skovhus, Bræt 3 Bertram Knoblauch og bræt 4 Vibeke Grue.

Læs resten

Skanderborg 5. hold mod Aarhus Skolerne

tirsdag 231121 spillede 5. holdet på udebane mod Aarhus Skolerne i det nye Chess House i Aarhus.

Skanderborgs hold er noget amputeret efter 2 permanente afbud. Holdet bestod af Bræt 1, Kristian Overgaard, Bræt 2, Hans Skovhus, Bræt 3, Bertram Knoblauch, Bræt 3, Vibeke Grue.

Læs resten

Skanderborg 5 versus Viby 3

Skanderborgs 5. hold mødte i aftes Viby 3 på hjemmebanen i Skanderborg.

Det var sidste frist for Århus holdene i denne omgang at forlade deres kommune for at spille skak, p.g.a. Corona restriktionerne.

4. Holdet havde besøg af Vejlby Risskov, så der var gang i skakken i Bellis.

Jeg vil give et kort referat af 5. holdets kamp mod Viby.

Holdet stillede op således: Bræt 1, Peer Jespersen, Bræt 2, Jesper Pallesen, Bræt 3 Aage Andersen og Bræt 4 Hans Skovhus.

Skanderborg gjorde rent bord og vandt matchen med 4-0. Første parti der var færdigspillet var med mig selv som deltager. Jeg satsede hele butikken, og valgte en aggressiv åbning med springer, løber og dronning i direkte angreb med det samme. Efter 19 træk var min modstander i en elendig positionering, og jeg var foran med et tårn og 3 bønder, og sort valgte at opgive. Næste spiller der blev færdig var Peer, i et ellers jævnbyrdig parti, hvor der blev linet op til det helt store slag med tårne og dronning der næsten stod i kø, som var det en Corona test. Peer var foran med et par bønder, og fik det drejet hen til at modstanderen valgte at kaste håndklædet i ringen. Så var der 2 partier tilbage, og næste færdige parti blev partiet med Aage som deltager. Det blev en hård kamp, hvor Aage havde 2 bønder ved siden af hinanden ude på fløjen, og med hjælp af sit tårn og kongen kunne hans modstander ikke forhindre Aage i at få en dronning. Så var den sejr i hus. Sidste mand på job var Jesper, der var ude i en næsten 4 timers kamp mod Vibys spanske islæt, Gonzales, der ikke kunne hindre Jesper i at få en dronning, og selv om han selv kun var et træk fra at kunne opnå denne fordel, kunne han ikke hindre Jesper i at komme til fadet, og ved hele tiden at kunne give skak med sin dronning og tårn, indtil Gonzales var udspillet.

Det var holdets første sejr i en meget svær pulje, og dejligt at kunne holdet 0 et, og køre den hjem med lutter sejre.

Skanderborg versus Århus Skakklub Skolerne/3

5. Holdet i D rækken mødte i går på hjemmebane Århus Skakklub Skolerne. Hjemmebanefordelen kunne vi imidlertid ikke udnytte, og løb ind i et klart nederlag på 1-3.

Skanderborgs hold bestod af Bræt 1 Jesper Pallesen, Bræt 2 Aage Andersen, Bræt 3 Hans Skovhus og Bræt 4 Vibeke Grue.

Aage Andersen vandt sit parti, mens øvrige måtte indkassere et nederlag.

Det må siges at være nogle stærke hold vi er oppe imod i D rækken i denne sæson. Det hold vi var oppe mod var ratet på bræt 1 med 1622, bræt 2 med 1400, bræt 3 med 1515 og bræt 4 med 1373.

Hvorfor der er en forskel på 115 i rating på bræt 2 og 3 er jeg ikke lige klædt på til at kunne forklare, men det var egentlig flot at få 1 point mod så stærk en modstander.

Silkeborg 4 versus Skanderborg 5.

Torsdag den 29. oktober 2020 havde Skanderborgs 5. hold fornøjelsen at møde Knud Mogens Jacobsen hold – Silkeborg.

Det slap vi ikke godt fra, idet vi måtte indkassere et klart nederlag på 3½ mod ½ point.

Vi havde afbud på bræt 1 ved Peer Jespersen, og istedet sprang Vibeke til, hvorfor vi måtte rokere rundt på opstillingen.

Jesper Pallesen, Aage Andersen, og Vibeke Grue tabte alle deres partier, mens jeg fik reddet en remis i land.

Det lover ikke godt i fremtidige kampe, især når man ser på de kommende modstanderhold, der alle – undtagen Viby har en væsentlig højere rating end vores hold.

Vi kan kun overraske i den gruppe, der virkelig er en dynamitpulje.

Skak i Ældresagens regi.

Lige en påmindelse fordi mange af klubbens medlemmer ikke har vist sig så meget på det sidste. Det er vigtigt, at også erfarne skakspillere møder op, og øser ud af deres store viden og erfaring ud i skakspillet.

Husk, også DU er velkommen til et spil skak i Ældresagens regi.

Vi spiller den første mandag og tredje mandag i måneden fra kl. 1000 til kl. 1200 i Bellis.

Læs resten
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer