Turneringer
Odensemesterskabet 2017
110 spillere dyster i denne weekend i Odense om Odensemesterskabet. 4 spillere fra Skanderborg Skakklub er med. IM Mads Hansen, FM Jonas Bjerre og IM Bjørn Møller Ochsner spiller med i den bedste række og Christian Frambøll spiller med i basis 2.
Første runde blev spillet fredag og både lørdag og søndag er der 2 runder dagligt.
Turneringen kan følges live på http://liveskak.dk/2017/odensemesterskabet.
European Club Cup
Ak, ja. Vi var der sidste år, men i år var der af uransagelige årsager kun ét dansk hold med i det europæiske holdmesterskab: Nordkalotten, som dog blev nr. 2 sidste sæson. Vi fik aldrig tilbuddet, og det er der nok mange andre, der heller ikke har fået, for der er kun 36 hold med i Antalya, hvor vi i 2016 havde 62 hold.
Det hele er meget eksklusivt, og alle hold bor på spillestedet til seriøs all-inclusive – også øl, vin og andre lækkerier. Det er måske meget godt, at vi ikke er der….. Spilletid fra 7.-15. oktober.
Carlsen strikes back – Isle of Man Open
Det har sikkert været en streg i verdensmesterens regning at blive baffet ud af World Cup allerede i tredje runde, men så er det jo godt, at årets stærkeste open skulle lige til at starte på den toldfri ø Isle of man, midt mellem England og Irland. Så mens Aronian og Ding sad i Tblisi og spillede om den ærefulde førstepræmie, sad en stor del af det slagne felt på Isle of Man og dystede om den lokale titel over ni runder. Carlsen var der, Kramnik, Anand, Caruana, Nakamura….. De var der alle samme – altså undtagen finalisterne fra Tblisi.
Aronian vinder World Cup
Finalen i World Cup 2017 blev ikke helt den eksplosion i flotte ofre og vilde angreb, som man kunne have håbet på. Faktisk blev tre af de fire ordinære partier mellem Levon Aronian og Ding Liren vel lidt tamme, og kun i andet parti var der egentlige gevinstchancer – som Aronian altså formøblede på det skammeligste. Fire remiser, og man gik til omkampene.
World Cup-finalen
Mens den danske skakverden behørigt hylder vore to hjemvendte Junior-EM-helte, er World Cup i Tblisi nået til finalen, og her er det armenske Levon Aronian og kinesiske Ding Liren, der sidder overfor hinanden. Især Ding er måske lidt overraskende, men ungersvenden har sgu spillet godt og solidt og har ikke været i nærheden af at tabe nogen af de ordinære partier i de seks foregående runder.
World Cup – Il Grande Finale
Mens Europas bedste juniorer har siddet i Rumænien og afgjort de tavlede mesterskaber mellem sig, har selveste verdenstoppen ikke ligget på den lade side. World Cup kører stadig med fuld kraft, om end deltagerantallet efterhånden er nået ned på…….. TO. De store finalister, og i hvert fald den ene blev nok ikke en af forhåndsfavoritterne.
GULD til Jonas og Thybo
Lad os være en smule ærlige: dansk skak er siden Larsens dage i 60’erne og Curt Hansens junior-VM i 1982 ikke just forvænt med internationale topresultater. Bevares, Peter Heine vandt en gang bronze til junior-VM, og gamle Jens Kristiansen vandt jo et flot senior-VM for få år siden, men ellers har der været lidt langt mellem de store snapse. Men ikke længere! Junior-EM i Mamaia, Rumænien, udviklede sig i den grad til en dansk triumf med guld i hele to af de “åbne” klasser.
Jonas Bjerre på medaljekurs
I god dækning af den løbende World Cup i Tblisi flyttes der også brikker andre steder i regionen – fx i Mamaia, Rumænien, hvor de årlige europamesterskaber for “ungdom” er i fuld gang. Hele 16 danske deltagere, hvoraf de fleste i de yngste rækker dog ikke kan tilskrives mange chancer for placeringer.
World Cup, 3. rd./ part 2
Det skete i de dage, at der udgik befaling fra de højere magter, at verdensmester Carlsen skulle vinde andet parti mod Bu Xiangzhi for blot at sikre sig en omkamp. Men det smuttede. Magnus var Sort, men Bu spillede klogt og solidt, og mesteren fik aldrig skubbet partiet over remisgrænsen, så han måtte ned ½-1½, og Bu var højst overraskende videre til fjerde runde.
World Cup, 3. runde + Shortsgate
De mange omkampe i WC’s anden runde gav mestendels favoritsejre, så uden de store problemer lykkedes det koryfæer som Aronian, So, Giri og Jobava at hive 2-0 sejre hjem. Så klart flest favoritsejre i anden runde, men udover Anand og Karjakin røg et par andre af forhåndsfavoritterne – fx Azerbaijans lynspecialist Shakhriyar Mamedyarov og Boris Gelfand fra Israel.


