Jonas til kadet-VM
Atter en gang er det tid for vor unge superhelt at slås for Danmarks og Skanderborgs farver, denne gang til det såkaldte kadet-VM i Georgiens kystby Batumi ved Sortehavet. Kadet-VM er en slags junior-junior-VM for meget unge spillere, og for en gangs skyld sidder Jonas som eneste dansker i den ældste gruppe – U12! Dér er vor helt med ELO 2375 fjerdeseedet efter bl.a. den nyeste, indiske komet Praggnanandhaa på 2442.
Den unge inder er i storform efter et smukt resultat i en stor turnering, hvor han sluttede med at banke en 2600+-mand i 18 træk. Han lyder ikke sympatisk, og søreme om ikke Praggnanandhaa har flere landsmænd i øverste halvdel af gruppen. Putter de ginseng i deres curry? Eller er der viagra i deres chai? Eller er det “bare” arven efter Anand, der er ved at slå igennem? Et eller andet må de gode indere i hvert fald gøre rigtigt, men det skal ikke forhindre alle s andre i at heppe på Tavs Junior.
Turneringen kan fra onsdag d. 19/10 følges live på Chess24.
www.skak.dk har også opdaget turneringen, som er beskrevet HER.
Holdturneringen 2016-2017
BANKOSPIL Klubben afholder Bankospil lørdag 8. oktober
.. klokken 12.30 i klublokalerne, der er åben fra Kl. 11.00 Der spilles om STORE Svinekamme og Hamburgerrygge, og der er kaffe som rækkegevinster. 2 Papirspil om præmier i form af Gavekort til REMA 1000. Der er også 10 Kr. lotterier og puljebanko. ALLE er velkommen og vi håber, at klubmedlemmerne vi tage naboer og familie med til et par hyggelige timer i godt selskab.
Skakundervisning
En lærer fra Niels Ebbesen Skolen har kontaktet mig angående hjælp til undervisning i Skak i forbindelse med, at de har matematikkens dag torsdag d. 13. oktober.
Alt materiale brikker, brætter , Demobrætter og brikker er på skolen.
Jeg er desværre selv forhindret i at være aktør, da jeg er på ferie i netop denne uge.
Er der nogen her i klubben, der kunne tænke sig jobbet hører jeg gerne.
Desuden kunne jeg godt bruge hjælp om mandagen fra 15.15 – 16.30 til undervisning, da jeg pt har 15 børn på meget forskellige niveauer.
Mvh. Bjarne Berring Rasmussen
berring@rasmussen.mail.dk
tlf. 61 72 59 79
Sikker sejr i 4-By-Turneringen
Som (næsten) altid startede vi efterårssæsonen med en gedigen gang 4-by-skak mod tre af vore naboklubber. 4-by-turneringen har mange år på bagen, men hvilke byer, der egentlig deltager, er ofte et ret åbent spørgsmål. Silkeborg og Skanderborg er fast inventar i turneringen, men de to andre pladser synes at blafre lidt i vinden. Skive, Kjellerup og Randers har tidligere været med, og det samme har Herning og Viborg, og lidt for ofte har der slet ikke været fire hold. Fx i 2015, hvor kun Silkeborg og Skanderborg stillede op, mens ingen af de andre byer ikke kunne (eller ikke turde) stille hold.
Rundeoversigt for klubmesterskabet
På opfordringer bringes her runde oversigt for de resterende runder i klubmesterskabet:
4. runde spilles tirsdag den 4. oktober
5. runde spilles tirsdag den 25. oktober
6. runde spilles tirsdag den 8. november
7. runde spilles tirsdag den 29. november
Udsatte partier kan afvikles på følgende dage:
På alle øvrige klubaftener samt torsdag den 3. november samt torsdag den 17. november
Pressemeddelelser
90 års fødselsdag
Skanderborg Skakklubs alderspræsident Erling Christensen Blel runder i dag et skrapt hjørne med sin 90 års fødselsdag. Et stort tillykke til Erling med fødselsdagen fra Skanderborg Skakklub.
Weekendkurser i brugen af Fritz og Chessbase
Du har muligheden for at deltage på weekendkurser i brugen af Fritz og Chessbase
Weekendkurserne er for:
- klubspillere
- turneringsspillere op til IM niveau
- redaktøren, der ønsker at publicere skakindhold på en hjemmeside
- træneren, der ønsker at lære brugen af de mange muligheder i Fritz og Chessbase til undervisningsbrug.
Du kan læse mere om kurserne her
1 runde Skanderborg Klubmesterskab 2016
Første runde til Skanderborg Klubmesterskab 2016 er lagt og der spilles efter følgende plan (førstnævnte har hvid):
Mester:
Poul Nørgaard – Vagn Skov Andersen
Peter Wheadon – Morten Rasmussen
Kai S. Munk – Asger J. Andersen
Christian Frambøll – Kim Lund Hansen (begge har meldt afbud)
Basis 1:
Allan Erik Schmidt Andersen – Knud Mogens Jacobsen (begge har meldt afbud)
Anders Haarup – Lars K. Nielsen
Jørn Svend Andersen – Torben Gregersen
Bjarne Berring Rasmussen – Aage Andersen (Aage har meldt afbud)
Asger C. Andersen – Jan Hansen
Kell Hansen – Leif Møller Hansen
Basis 2:
Erling Christensen Blel – Holger Heiredal
Thomas K. Laursen – Knud Aage Jensen
Jakob Selbo – Vibeke Grue
Henrik Dyrgaard – Hans Skovhus
Mester og Basis 2 spilles alle mod alle. Basis 1 afvikles som monradgruppe.


