Claus Qvist
Jonas og Rasmus i Capablancas hjemland

.
Vore unge helte, Jonas Buhl Bjerre og Rasmus Svane, har begge modtaget en flot invitation til at deltage i én af planetes mest traditionsrige turneringer: Den altid stærke og spændende Capablanca Memorial. Den afholdes naturligvis i Capas gamle hjemby, Havana på Cuba, og dér er Jonas og Rasmus begge en del af et stærkt timands GM-felt – sammen med fem cubanere (altid stærke), brasilianske Alexander Fier, en enkelt indisk ungersvend og den topseedede spanske Eduardo Iturrizaga Bonelli.
.
Herning Jubi-hurtigskak d. 30. april

.
Fra Colin Watson har redaktionen modtaget følgende:
Jan Rode, Jackie og jeg var med i mester gruppen i Hernings 25 år jubilæum hurtig skak turnering i dag. Det var min første turnering hvor jeg spillede i top gruppen, og med 3/7 og ratinggevinst var jeg meget tilfreds.
Jan fik også 3/7, og Jackie vandt med 6/7. Der var 60 deltagere, og link til turneringen findes HÉR.
Læs restenDing Liren er den nye verdensmester!

Foto: CQJ.
.
Det holdt hårdt, men 13. og 14. parti i Astana blev relativt fredelige (men ikke korte) remiser, og da det derfor efter 14 partier stadig stod helt lige mellem Nepo og Ding, skulle de i krig med tiebreakeren: Fire gange hurtigskak og om nødvendigt også blitz og armageddon.
.
Europa-Cuppen i Dürres, Albanien (fotos)
Som medlemmerne allerede ved, har Skanderborg gennem vores 2.-plads ved Hold-DM mulighed for at stille et seksmandshold (plus eventuelle reserver) til “Champions League for skakhold”. Det har vi gjort to gange før, på Rhodos ca. 2012 og i Novi Sad (Serbien) 2016. Begge gange med et hold, der styrkemæssigt spredte ret vidt – fra under 1700 til 2500-GM.
Læs restenUdligning i Astana

Link til 100-års-festen d. 10. juni 2023
.
Det er ikke let med de filer, og af og til sker det, at WordPress ikke bryder sig om pdf-filer. Det går bedre med jpg-filer, så klik på billedet TO GANGE for at få den fulde ordlyd af invitationen.
Husk tilmelding senest d. 8.maj til Kai på kai.munk@gmail.com. Den symbolske brugerbetaling på 200 kr. pr snude indbetales på klubbens konto i Norden (2640-5909939536) eller via MobilePay til BOX45404 (klubbens kaffekasse).
Fuld kraft frem i Astana – og så fire halve

.
Det går lystigt for sig i Kasakhstans hovedstad i det, man med lidt frækhed kan kalde “de næstbedstes kamp om æren at kalde sig den bedste – uden at være det.” Men selvom Mester Carlsen har trukket sig, er der masser af drama og tjubangskak i øst.
Nepo-Ding – to gevinster mere
.
Gevinsterne rasler ind i Astana. Efter nederlaget i 4. parti spillede Nepo hvid i en spanier i 5. runde, og anstrengelserne kronedes med en nydelig gevinst – hvorefter Ding umiddelbart efter slog hårdt tilbage og kørte Nepo baglæns ud af brættet i 6. parti.
Husk engelsk aften på tirsdag!
.
Så er det blevet tid til en af vores hyggelige temaaftener. Her på tirsdag (18/4) holder skakklubben nemlig “engelsk aften”. For skakspillere betyder “engelsk” som bekendt 1. c4 (se diagram), så aftenen vil både byde på gennemgang af selve åbningen og hurtigpartier med netop engelsk som obligatorisk åbning.
Det kan udvikle sig til alt muligt, som det bl.a. ses i partiet Aronian-Giri (Tal memorial 2016).
Læs restenVM-matchen Ding-Nepo efter 4. parti
.
Det går lystigt for sig i Astana. Efter Nepos overbevisende gevinst med de sorte brikke i 2. parti fulgte en lidt udramatisk remis, og så slog Ding kontra i 4. Denne gang var det Ding, der ofrede en kvalitet (tårn for springer), men den tilbageværende, hvide springer blev et rent monster – især sammen med hvids ekspansive fribonde på e7.

