Jonas i JP’s spalter

Thore Prien - Jonas Bjerre - Skakligaen dec 2015 - JP-artikel

Det er efterhånden en offentlig hemmelighed i klubben, at Jonas Bjerre er et talent ud over det sædvanlige. Søreme om ikke også hans unge debut (dansk rekord – 11 år gammel!) har fundet vej til GM Sune Bergs spalter i Jylleposten, 13/12-15, samme dag andetholdet spillede mod Silkeborg.

Offeret var en stærk 2100-mand, Thore Prien fra Bov, og som man kan se fra udklippet, var partiet herligt kompliceret. Sune mener ligefrem, at man skal passe gevaldigt på Jonas i 2016. Det har man nu skullet længe 🙂

Skanderborg 2 vs. Silkeborg 1: 4-4

Skak-Holdkamp vs Silkeborg-1 (9)

Det skete i de dage, at vi nåede til Luciaoptog og tredje søndag i advent. Endnu vigtigere var det naturligvis, at klubbens stolte andethold skulle krydse klinger med topholdet fra Silkeborg. Lidt af en mundfuld, for vi var let underratede på seks af de otte brætter, og oven i købet var vor centerforsvarer Kai optaget af fjerde barnebarns kirkedåb. På kanten af gyldig grund, for undfangelser og efterfølgende fødsler og kirkelige højtider bør naturligvis altid cleares med holdlederen først. Lange rejser er naturligvis acceptable, men barnedåb, altså….. 🙂

Mens kantinemand Kell bryggede mokka, satte styrmand Bjarne T. kampen i gang, og det blev præcis lige så tæt og spændende, som man kunne håbe på. Der skulle gå mere end 2½ time, før første parti var slut, endda med lokal gevinst.

Læs resten

Jonas Bjerre debuterer på 1. holdet med gevinst

Jonas Bjerre debuterede i dag på klubbens 1. hold, da han i fin stil med de sorte brikker vandt over Thore Prien (2068).

Gevinsten var en af mange i storsejren på 7½ – ½ over Bov, hvor kun Steffen Pedersen afgav et halvt point på bræt 3. Steffen var først færdig i et parti, hvor stillingen blev låst. Jackie Andersen vandt let i sit parti. Det samme gjorde Nicolai på bræt 2, hvor Nicolai havde to tårne og løberpar mod dronning og to springere. Den fordel eksekverede Nicolai flot. 2½-½.

Læs resten

Jonas Bjerre vandt DM i skoleskak

Jonas Bjerre vandt i fornem stil DM i skoleskak. Jonas gik ubesejret gennem turnering og lavede 7½ points ud af 8 mulige – stort tillykke med sejren.
Christian Frambøll deltog også i turneringen og endte som nr. 8 i sin række.

 

Vigtigt 5½-2½ sejr over Kjellerup

I Søndags kørte vi på sneglatte veje til Kjellerup. Turen fra Skanderborg var temmelig farlig og langsom, mange biler var kørt i grøften, så forsigtig kørsel betød 20 minutters forsinkelse. Vores vært var venlig og forstående, så lidt før 12:30 gik vi i gang.

Kristian på første bræt fik en bonde i midtspillet, som var nok til at køre sejren hjem. Jan Rode fik ikke meget plads for sin brikker og blev lukket godt ind af sin modstander. En remis var nok den eneste mulighed. Det var godt at se Peter G på bræt 3, som åbenbart ikke havde glemt hvordan man spiller, da han lige pludselig kom smilede ud af lokalet. Tavs fik et lille pres med sin dronning som så lovende ud, men den kom aldrig over remis grænsen. Kai ofrede en bonde mod sorts konge stilling og bankede sin modstander totalt sammen. Colin fik en dårlig stilling ret hurtige og skulle kæmpe hele tiden. Efter mange komplikationer endte partiet remis. Peter W fik en fin stilling og angreb sorts konge med alt, sort spillede lidt usikker og Peter slog til. Christian fik en lige stilling med de sorte brikker, men en fejl gav hvid mere plads og desværre hele pointet.

Sejren var vigtigt da gruppen er så tæt, alle slog hinanden. Vi ligger fint, men alle kampene skal vindes, lige nu kan alle ryk op eller ned, spændende.

Colin

EM blev til GM Mads Andersen!

I den forgangne uge er der blevet afholdt EM for hold i Reykjavik, og et stort tillykke skal lyde til Mads Andersen der allerede i fredags sikrede sig endnu en GM norm, en norm der nu sikre ham titlen stormester! Stort tillykke herfra til Mads, og han stoppede ikke fredag, i weekenden blev det til yderligere 1½ point og et præstationsrating på hele 2610. Flot!

Endnu engang stort tillykke til Mads. Se andre nyheder fra EM her

Dagens opgave

Arkiver

Sponsorer

Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer