SMUK-Skak GM, 7. rd.

I 7. rd. skiftede turneringen karakter fra at være en lukket GM-turnering til at være en hel festival. I forgrunden ses Viktor Haarmark Neilsen (t.v.) mod Nikolai Kistrup. Bagved anes de rutinerede kamphaner Martin Mathiesen og Mads Boe.
Foto: Vibeke Grue.

.
Mållinjen nærmer sig, og i opløbet bliver kampen om placeringerne naturligt nok intensiveret – både i top og bund.

Første afgjorte parti var den laest ratede Julia Antolak mod den højest ratede Yuri Solodovnichenko, og det “burde” så være spil til ét mål. Men nej. den polske WIM vandt jo flot over Lindgren i 6. rd. og havde bestemt ikke tænkt sig at lægge sig vandret mod den ukrainske topmand uden kamp. Faktisk kæmpede hun så godt, at det var hende der efter godt 20 træk havde en stilling, der lænede sig godt op af en mulig gevinst. Desværre var fortsættelsen ikke let at finde, så polakken valgte en sikker afvikling og remisen. ½-½.
.

Læs resten

SMUK-Skak GM 6. rd.

Fra førerbunkeren: Skanderborgs formand Torkild og webmaster Jesper har helt styr på detaljerne.

Så nåede vi 2/3 gennem turneringen, og tingene begynder at spidse til i begge ender af tabellen. Det er vist den periode, man i golf kalder “moving day” – hvor der flyttes gevaldigt rundt på placeringerne før selve finalen.

Læs resten

SMUK-Skak GM 5. runde

Bjørn Møller Ochsner leverede en superpræstation i 5. runde og nedspillede effektivt Sabino Brunello.

.
Spillerne har nu krydset halvvejsmærket, og for femte runde i træk blev tilskuerne vidne til god kampskak.

Bjørn har jo haft en noget kedelig start på turneringen med kort rokade, men 1½ pt. i runde 3 og 4 må have lunet, og helt godt blev det i dag, da han med sin formentlig bedste indsats i SMUK-Skak fik skovlen under den joviale italiener Brunello. fordel blev større og til sidst stor nok til gevinst, så Brunello opgav inden den helt store massakre. Flot spil af hvid og 1-0.

Læs resten

SMUK-Skak GM 4. runde

Nikolai V. Pedersen havde den førende Sabino Brunello ude i tovene, men uden at kunne lande hele pointet.

.
De rød-hvide spillede sort! Øh? Jo, i hvert fald hvis man ser på farverne i flagene, for parringerne i 4. runde ville det således, at de tre danskere og de to polakker alle spillede sort, mens de ikke-rød-hvide alle spillede hvid. Geek-talk 🙂

Anyway, det blev atter en kamprunde med tre gevinster og en, der burde have været det. Det var Nikolai, som var oppe mod en velspillende Brunello – som sort endda, men det generede ikke vor mand. Fra en (vistnok) ret normal nimzoinder havnede de i et midtspil, hvor hvid af uransagelige grunde nægtede at rokere. Straffen kom omkring træk 17, hvor sort via et ubehageligt pres mod en bundet, hvid springer på e2. Ifølge Chess24 en gevinststilling. Nikolai fandt desværre ikke vej gennem moradset, og de delte. ½-½.

Læs resten

SMUK-Skak GM 3. runde

WIM Julia Antolak kom i tredje runde endelig på tavlen med andet end nuller.

.
Tredje runde i SMUK-Skak GM blev på mange måder et showdown. I de to første runder havde vi set en vis polarisering af feltet i en klar top med 2/2 ogen klar bund med 0/0, men tredje runde bød på flere partier mellem nogenlunde jævnbyrdige spillere. Det blev det ikke mindre spændende af.

Læs resten

Dagens opgave

Arkiver

Sponsorer

Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer