.
Han havde jo truet med det, men nu er det officielt: Verdensmester siden 2013, Magnus Carlsen, føler sig ikke tilstrækkeligt motiveret til at møde russiske Nepo én gang til, så nu har han officielt meddelt, at han ikke deltager i efterårets VM-match og har dermed officielt frasagt sig sin titel! Og det onsdag den 20. juli, som af FIDE er udråbt til International Skakdag. Lidt nærmere Antiskakkens Dag, skulle det vise sig.

Den slags er næsten uden fortilfælde, for vi kan vel kun komme i tanker om Fischer, som dog aldrig officielt afgav titlen tilbage i 1975, men “bare” blev ved med at skrue sine vilde krav i vejret, så til sidst ingen kunne acceptere hans tosserier. Da han døde, anså han stadig sig selv som ubesejret og regerende verdensmester, men den ære frasiger nordmanden sig altså helt frivilligt. Om han vender tilbage til FIDEs VM-cyklus, vides ikke, men det virker nærliggende. Sådan en eller anden dag i en fjern fremtid.

.
Sommeren i Europa er den højsæson for store opens og lukkede turneringer (fx Skolernes GM), men hvad laver så dem, der blevet “for gode” til den slags? Fx vores unge supermand jonas Bjerre? Jo han er taget til USA for at deltage i intet mindre end en masterclass med en af historiens stærkeste spillere, nemlig ex-VM Kasparov.

.
Skolernes 50 års jubiturnering er ved at være i mål, og ifølge “sædvane” endte det hele med en udenlandsk sejr i form af Ukraines Mykhaylo Oleksiyenko. Mindst lige så meget begejstring havnede hos vores lokale helt, 19-årige Filip Boe Olsen, idet han vandt både andenpladsen og en GM-norm. Kravet i de sidste fire runder var ellers stramme: 3/4, men søreme om ikke Boe Junior klarede udfordringen.

Allerede i midt-august skal ungersvenden til den igen, når vi i Skanderborg afholder SMUK-Skak GM, og han kan ikke undskylde sig med, at han ikke er i form. Det er han.
.

Der kæmpes fortsat bravt blandt de 10 spillere i feltet til Skolernes 50 års-turnering. Bjørns GM-norm’ske ambitioner led et knæk mod svenske Tiger, mens Filip kører lidt bedre med en remis mod stabile Rosentalis efter dog at have været lidt ude i gyngerne.

Alle partierne er HER.

I kølvandet af årets Kandidatturnering skal vi ikke glemme, at sommeren traditionelt er en god periode for internationale turneringen, og i år er ingen undtagelse. Skolerne fylder hele 50 år, og det skal fejres med en fin turnering – endda med Skanderborgdeltagelse. Konceptet er lidt som SMUK-Skak sidste år (eller i r for den sags skyld): En flok dygtige GM’er og en endnu større flok sultne IM’er, der alle håber på at score den forjættede GM-norm.

Blandt de 10 deltagere skal især nævnes de to ukrainske GM’ere Olikiyenko og Baklan plus danske Jesper Thybo og svenske Tiger Hillarp-Persson, mens de mest sultne danskere nok er lokale Bjørn Møller-Ochsner og vores egen Filip Boe.

.
Runde 13:

Det kom jo ikke som en stor overraskelse, men russeren Ian Nepomniachtchi, sidste års VM-udfordrer, var ganske suveræn i årets Kandidatturnering og sikrede sig allerede sejren i 13. runde, én runde før målstregen. I praksis endda TO runder før slut. Yderst fortjent i min optik, da Nepo var turneringens eneste ubesejrede spiller og dertil den med det højeste antal gevinster. Fra 1. rundes gevinst over Ding gik det kun én vej, selvom netop Ding og amerikanske Caruana vel fra starten var de flestes favorit. Men så skulle det ikke gå.

.
11. runde:
Super underholdning for tilskuerne! Gevinsterne vælter ind, (næsten) alle slår (næsten) alle, og der bliver rørt gevaldigt rundt i bøtten – lige bortset fra i toppen af feltet, hvor suveræne Nepo sidder sikkert fast i toppen og sandsynligvis ender med at vinde hele dynen en runde eller halvanden før målstregen. I mellemtiden spekulerer resten af feltet sikkert meget i, om en andenplads kanske er tilstrækkeligt, for Mester Carlsen selv sidder lige nu i Las Vegas og spiller poker. Og hvem ved? Det gør han måske også ved næste VM-match i 2023. Det er noget rod.

“Skæbnerunden” kan man fristes til at kalde 9. runde. På mindre wagnersk var runden turneringens sidste møde mellem Caruana og manden i udbrud, russiske Ian Nepomniachtchi, som ellers er gået i lidt af et soloudbrud. Det var også det opgør, jeg selv havde råbt op om som turneringens afgørende, og så endte det (sgu) som den eneste remis ud af dagens fire opgør:
.

Årets Kandidatturnering er nu nået halvvejs, og der tegner sig et alvorligt billede af en meget todelt turnering. Nepo og Caruana spiller om retten til (igen) at give VM-titlen et skud, mens de øvrige seks kæmper for ikke at tabe for meget til de to førende. Det er svært med max. remis at indhente folk, der bliver ved med at vinde.

7. runde blev ikke ulig den foregående. Igen vandt Nepo og Caruana over hhv. Rapport og Radjabov, mens de to sidste blev remis.
.