Nyhed
Leuven Grand Chess Tour 2017
Verdenseliten er åbenbart helt ustoppelig, når først de kommer i gang med hurtig- og lynskakken. Knap har støvet lagt sig efter Carlsens lidt snævre sejr i Paris, før man laver det samme en gang til i Belgien – anden turnering af i alt seks gennem 2017. Enkelte af de seks Grand Tour-spillere er gengangere fra Paris (fx Carlsen, So og MVL), og af de nye skal især nævnes den overlegne Norwegian Chess-vinder Aronian, ex-VM’erne Kramnik (foto) og Anand. Oveni er der fire wild-cards, som formodes at have givet plads til Giri, Ivanchuk, speedspilleren Nepomniachtchi og Jobava, som med 2703 er bundproppen! Ud er så røget fx Caruana og Mamedyarov, men superfolk hele vejen igennem.
Køge-skak
I denne glade sommertid, mens curlingbørnene flokkes i smatten på Roskilde, og deres forældre forfærdes over manglen på luksushoteller, er der i al stilhed startet en GM-turnering i Køge. Fra Skanderborg er der (naturligvis) deltagelse af Jonas Bjerre, som er startet fint med 1½/2. I tredje runde sidder han overfor GM Vladimir Okhotnik (den eneste mand med 2/2) i et vaskeægte topopgør.
Der spilles hver dag kl. 17 på Asgård Skole, Norsvej 2 (4600 Køge), og partierne mandag sendes live HER.
Grand Chess Tour Paris – hurtig- og lynskak
Langtidsskak er meget fint, men ikke altid lige underholdende for den brede befolkning. Måske derfor er det blevet stadig mere almindeligt at sætte verdenseliten til at dyste i de lidt hurtigere discipliner. Mere action, flere fejl, flere kombinationer og mange flere gevinster/tab i stedet for de endeløse strømme af positionelle remiser, vi fx så ved seneste VM-match og Norway Chess.
Holdskak 2017-2018
Det fremgår nu på 6.hk’s hjemmeside at at holdskak, for 2., 3. og 4. holdet, spilles i ugerne 44, 47, 50, 3, 6, 9 og 11.
Turneringer i juni
Kan du ikke holde den lange sommerpause ud er her 3 anbefalinger
Hurtigskak i VRS mandag d. 12/6 og 19/6
Chess House Sommer Open 25/6 – 1/7
Derudover kan du følge med verdenseliten, der pt. spiller årets stærkeste skakturnering, Altibox Norway Chess, i Stavanger
Skanderborg Bymesterskab 2017
Mester Colin iført den obligatoriske halsklud fra en mindre fodboldklub i London. “Vestskinke” eller så’n.
Efter at Dr. Morten for lidt tid siden vandt den stolte titel af klubmester i Skanderborg, var tiden kommet til det årlige bymesterskab.
Traditionen tro blev titlen en kamp, der blev kæmpet af spillere fra vores andethold plus et par stykker udefra, og det blev en tæt affære – og desværre skæmmet af et par afbud, som gav adskillige “ikke spillet” i tabellen. Værst var det nok, at ratingfavoritten Peter Grove kun nåede tre runder (med 3/3!), inden han trak sig, men også Hjalti Toftum Jógvansson fra Horsens forsvandt hurtigt (efter 1/2).
Grove vinder i Fredericia
Skanderborgs stolte søn og den regerende pigelandsholdstræner Peter Grove kan søreme også flytte brikkerne selv. Det demonstrede han her i Kr.Luft-weekenden, da han med 4/5 vandt EMT-gruppen i Nybolig Erhverv Chess 2017 i Fredericia. Ganske vist på deling med Bjarne Light, men korrektionen stod Grove bi, og han har nu vundet retten til at deltage i IM-gruppen næste år.
Computer udpeger alle tiders største skakspillere
Lidt nørdet men interessant artikel fra Ingeniøren. Læs den her
Jonas dyster med de bedste
Lær her artikel fra Horsens Folkeblad: Stortalentet 13-årige Jonas dyster med de bedste i Fredericia
Følg IM turneringen her
Generalforsamling i 6.HK. – referat
Nu håber jeg ikke at komme alt for meget galt afsted her, referatet fra 6.hk’s generalforsamling har endnu ikke indfundet sig på 6.hk’s hjemmeside.
Rygtebørsen siger at dette er det rigtige referat, som med forbehold kan læses her … til ære for det nyhedshungrende skakfolk.