Nyhed

World Cup, 3. runde + Shortsgate

De mange omkampe i WC’s anden runde gav mestendels favoritsejre, så uden de store problemer lykkedes det koryfæer som Aronian, So, Giri og Jobava at hive 2-0 sejre hjem. Så klart flest favoritsejre i anden runde,  men udover Anand og Karjakin røg et par andre af forhåndsfavoritterne – fx Azerbaijans lynspecialist Shakhriyar Mamedyarov og Boris Gelfand fra Israel.

 

Læs resten

Tblisi World Cup 2017

 

Som man kan læse alverdens steder, er FIDE’s World Cup startet med piber og trommer i Tblisi, Georgiens hovedstad. Turneringen spilles som  knockout med 128 deltagere (ingen danskere). Parvis spilles to partier og om nødvendigt hurtigskak og lyn som playoff, og da det hele tæller som en af flere turneringer, der skal finde kandidaterne til at være Magnus Carsens 2018-udfordrer, er det meste af verdenseliten mødt op – inkl. mester Magnus himself.

Læs resten

Festugeturneringen

.. afvikles her i weekenden, desværre uden spillere fra Skanderborg, men en stærk turnering – se mere her

Der spilles efter “den svenske model” hvor de første 3 runder afvikles fredag aften som hurtigskak, mens de sidste 4, 2 lørdag og 2 søndag, afvikles som almindelige ratede partier.

Spillestedet er flyttet til Chess House, alle er velkommen forbi. Turneringen kan også følges live her

REMA 1000 EMT

Weekendens REMA 1000 EMT blev gennemført med 44 deltagere. I forhold til sidste års EMT var det en fremgang på 14 deltagere.
De 44 deltagere var inddelt i 3 mesterrækker og 4 basisrækker.

Et stort tillykke til Peter Grove, der sikrede sig en udelt sejr i Mester 2 og til Kristian Overgård, der i fin stil vandt Basis 4.

Opgaver i køkken og turneringssal blev løst og udført med stor ekspertise til alles tilfredshed.

Flere af deltagerne takkede for en turnering, hvor arrangementet totalt set nærmede sig det perfekte.

En stor tak til Kell og Anni for en super indsats i køkkenet og til Bjarne Tornbjerg og Bjarne Rasmussen, der ledede slagets gang med ro og ekspertise samt til Holger, Vibeke og Hans, der alle bistod med afviklingen.

En kæmpe tak til REMA 1000 i Skanderborg for deres støtte til de fine præmier, som var med til at tiltrække et meget stærk felt af spillere.

Samlet set blev turneringen en succes både organisatorisk og sportslig, og vi afholder REMA 1000 EMT igen til næste år og gerne med endnu flere af klubbens medlemmer som deltagere.

Mads A. over 2600!

Mens halvdelen af verdenseliten tilsat den reinkarnerede, men rustne Kasparov sidder i St. Louis og spiller hurtigskak og lyn, er der i al stilhed startet en ret stor turnering i Abu Dhabi. Interessant med danske øjne, da landets vel stærkeste, aktive spiller, Mads Andersen er med.

Læs resten

Ny sæson

Sommeren er ved at være forbi og en ny sæsonstart nærmer sig.
I weekenden 18. til 20. august er vi vært for vores årlige Rema 1000 EMT. Turneringen afvikles på Morten Børup skolen med 1 runde fredag, 2 runder lørdag og 2 runder søndag. Der er tilmeldt 32 spillere og du kan tilmelde dig frem til 16. august. Tilmelding på hjemmesiden eller på skak.dk

Første klubaften bliver tirsdag den 29. august, hvor dørerne åbnes i klubbens lokaler klokken 18.30.

Allerede ugen efter starter Klubmesterskabet, som igen i år afvikles med 8 mands grupper. Tilmelding bliver tilgængelig på hjemmesiden og på skak.dk indenfor et par dage.

Mere natskak på 24Syv

Som allerede skrevet for snart længe siden kan man denne sommer nyde en masse god og instruktiv skak uden overhovedet at lette rumpetten fra divaneseren. For første gang i mange år er der nemlig skak i radioen, nærmere bestemt Radio 24Syv, hvor GM Schandorff er bestyrer af programmet Nimzowitsch.
Læs resten

Xtracon Chess Open

Så er de fleste forhåbentlig godt hjemme igen efter endnu en godt arrangeret Xtracon Chess Open, det eneste der manglede i år var godt sommervejr.

Mads scorede flotte 8 point, hvilket rakte til en flot 9. plads og 5 ratingpoint, til nu 2598!

Jonas fik 7 point hvilket ca. var som forventet, mødte bl.a. tidligere verdenselite spiller Jan Timman, og remis mod en GM’er.

Grove sluttede på 5,5 og jeg selv på 4,5 og vi tabte begge rating, men men … for mit eget vedkommende: en god og hyggelig skak ferie på LO skolen og Helsingør Vrandrehjem.

Helsingør Vrandrehjem
.. og ja jeg var i vandet tros elendigt sommervejr
(dårligste vejr i de 10 år jeg har deltaget og boet der)

Se mere på turneringens hjemmeside

Sponsorer
Guld sponsor
TeamBlue
Steel Coating A/S
Nordea
Bronze sponsorer
Arkiver