Afslutning af XTRACON Skakligaen

Med et ½ årsforsinkelse blev skakligaen afsluttet. Skanderborg Skakklub havde fået tildelt værtsskabet. Denne dobbeltrunde skulle jo som bekendt have været afviklet d. 21. og 22. marts., men det blev altså d. 5. og 6. sept. pga. Corunaen. Rammerne blev Morten Børup Skolen. Ved tidligere afslutninger har alle holdene kunnet sidde i Aulaen, men pga. omstændighederne, måtte en kamp spilles i et klasseværelse. Desuden skulle der også foretages afspritning af brikker og hænder både før og efter spillet.

Billeder fra weekenden

Læs resten

Simultan med GM Jonas B

Jonas mod Jonas

I aftes havde GM Jonas Bjerre annonceret sit ligaoplæg som en simultan imod op til 20 af klubbens medlemmer. Vi blev desværre kun halvdelen. Vi spillede uden ure som i gamle dage. Der blev kæmpet bravt på de forskellige bræt, tættest på point var nok Jonas Larsen som måske kunne have fundet en evigskak men gik efter mere og til sidst måtte lægge sig for stormesterens fribonde på 7. række i e-linjen.

Det var en hyggeligt og underholdende aften hvor hver af os fik en lektion at tage med hjem. 10-0 til Jonas. Tak for tæsk unge mand!

Dramatisk konsultationsparti – De Hwiiie mod Team Swåt

De senere vindere fra Team Swåt sveder gevaldigt over deres halvdårlige åbning. Formand Torkild har for en stund forladt bræt og brikker. Han kom dog tilbage igen.

.
Det skete i de dage, at vi genotog den herlige tradition med konsultationsskak – den meget sociale disciplin, hvor to ca lige stærke hold sidder i hvert sit rum og spiller mod hinanden med fuld diskussionsret. Som sagt, så gjort, og de 10 spillere blev delt i to hold à fem på hver – efter rating.
.

Læs resten

Konsultationsskak 1. sept. kl. 18.30

Konsultationsskak fra en tidligere klubaften.
Colin forsøger at forklare sin geniale plan til resten af holdet.

.
Så er det atter blevet tid til at genoptage klubbens måske hyggeligste og mest sociale tradition: Konsultationsskak.

Som mange vil vide, er konsultationsskakken en både social og lærerig måde at spille skak på. Alle spillere deles op i to ca. lige stærke hold (efter rating), der sidder i hvert sit lokale. Der trækkes lod om farverne, og så spiller man ellers Hold A mod Hold B med fri og glad diskussion på hvert hold. Konsultationsskak er holdsport på højeste plan, og klubben vil godt love en øl/vand til hver deltager på vinderholdet.

Læs resten

Hjerne og Arm

De senere vindere finder fælles fodslag

I år har vi jo tyvstartet lidt med skak i forhold til tidligere sæsoner. Det har vi gjort delvist fordi vi gerne ville bruge lidt energi på at forsøge med lidt flere sociale tiltag i klubben. Det synes jeg lykkedes ret godt under aftenens planlagte Hjerne/Arm turnering. Der kom ikke så mange, men dem der var mødt op havde det ret sjovt med de mange panderynker det giver når ens makker siger “bonde” og alle bondetræk tillader mat i et. Frustrerende, men meget morsomt 🙂

Læs resten

SmukSkak EMT 2020

Alle livepartier fra årets turnering er nu tilgængelige som PGN og kan hentes her. Dem kan du f.eks. importere i et lichess study, eller i chessbase eller hvordan du nu ellers ønsker at analysere på partierne.

Dagens opgave

Arkiver

Sponsorer

Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer