Det er ikke altid godt at tage fejl, men en gang imellem bliver man ligefrem glad for at gætte forkert. Bedst som jeg havde brokket mig over kandidatfeltets frygtelige trang til halve, kom 6. runde med hele to gevinster. Og, surprise, var det feltets to stærkeste og mest stabile spillere, der tog de hele point: Nepo og Caruana, Carlsens to seneste udfordrere. Det er næsten et gratis skud, at én af de to vinder turneringen, og hvis Carlsen ikke gider spille mod andre end Firouzja, kan de Caruana og Nepo meget vel ende i en match om selveste VM-titlen.

Dagens opgør så sådan ud:
.

Det kniber forsat for de otte kandidater at få bolden i mål, for 5. runde i Madrid endte med fire remiser. Remistilbud er ellers forbudt inden træk 40, så tidligere tiders korte, 20-træks pointdelinger er nu erstattet af trækgentagelser på 35 træk. Remis skal de nok få, hvis det er det, de vil have, og det som tegnede til den mest åbne Kandidatturnering i årevis, er i stedet gået hen og er blevet remispølsernes holdeplads.
.

.
Øv, altså. Efter en fin og dramatisk 1. rd. er det som om, at de fredeligere dampe har lagt sig som en dyne i Madrid. 2. rd. lørdag gav nemlig kun én gevinst og tre remiser, mens søndagen gav hele fire pontdelinger og efter mandagens fridag var det i dag tid til 4. rd. Og igen tre remiser og en enlig gevinst. Petrosjans ånd og tidligere tiders alt for høje remisprocenter er vendt tilbage fra de døde. Vi har ikke savnet dem 🙁

.
Kandidatturneringens 2. runde spilles i dag, lørdag, kl. 15 dansk tid. Med kun otte spillere, der alle ligger i verdenstoppen, er der svært at finde uinteressante opgør, men skal vi graduere, må fokus ligge hos partiet Nepo vs. Caruana. De vandt begge i går efter lidt forskellige indsatser. Nepos klask til topratede Ding var vildt imponerende (se tidligere beretning her: https://skanderborgskakklub.dk/?p=5315), mens Caruana slingrede lidt mere mod Nakamura.

.
Lidt i skyggen af diverse andre turneringer (fx DM) er det blevet tid til årets måske stærkeste turnering. Måske altså, for den stærkeste af alle i toppen er ikke med, men derimod hele flokken af “de næstbedste”, der dyster i Kandidatturneringen i Madrid om retten til at udfordre den siddende Kejser Carlsen om den ærefulde titel som verdensmester.

.
Det går fortsat ikke så ringe endda i Jonas Bjerres første turnering i St. Louis, verdens måske stærkeste skakby og epicenteret for en masse fine aktiviteter, inkl. en lang række superturneringer med deltagelse af Carlsen og resten af verdenseliten plus en række turneringer for de lidt mindre ånder. Alt sammen pga. den velhavende familie Sinquefelds grænseløse glæde ved skak, og dét har så kastet en invitation af sig til Skanderborg og Jonas Bjerre.

.
Hvis man har fulgt lidt med i de seneste årtiers skaklige klubliv, vil man vide, at planetens klubmæssige kraftcentrum i disse år ligger i den amerikanske midtvest St. Louis (Missouri). I de gamle dage i 1990’erne var det spanske Linares og italienske Reggio Emilia, der kæmpede om at stable “verdenshistoriens stærkeste turnering” på benene. Kasparov & Co var med hver gang, men de senere år er orkannens øje flyttet fra Europa til det fjerne USA. Ikke til storbyen Chicago i Illinois lige nord for Missouri, men i den relative provinsby St. Louis.
.

Det måtte jo ske. At Lange Frederik fra Lübeck ville blive stormester, men så hurtigt….?

Især for os, der fulgte med i SMUK-Skak 2021, virkede danske Frederik Svane (ja, Rasmus’ lillebror) som en ualmindelig slagkraftig spiller, og lige indtil snubleriet i sidste runde lignede han gennem hele turneringen både en vinder og en GM-norm-scorer. Det skete som bekendt ikke. Turneringssejr og GM-norm blev misset med et sølle, halvt point, men rigtige talenter er svære at holde nede, så 3/4 år efter SMUK-Skak har Frederik (sgu) allerede scoret de nødvendige tre normer.

Atter en gang spiller man i Ballerup Copenhagen Chess Challenge, denne gang med både en GM- og en IM-gruppe, og i den fine række finder vi hele TO skanderborgister: Filip Boe Olsen og Nikolaj Brondt. Dér dyster de sammen med vores kendte ven, Sabino Brunello (Italien), og den nybagte danmarksmester, Martin Haubro.

Filip håber sandsynligvis på en GM-norm, men efter tre runder er det mildest talt ikke gået helt efter hensigterne. To nederlag i runderne 1 (misset revanche mod Martin Haubro) og 2 blev afløst af en remis i 3., men ½/3 er ikke lige en ønskestart for en ivrig GM-jæger. Kravet er 7/9, så selv rene gevinster i resten af runderne er ikke tilstrækkelihgt.

.
“Rettidig omhu” var noget, salig A. P. Møller betjente sig af, men det har arrangørerne af SpeedChess Denmark ikke lyttet meget til. I hvert fald ikke, hvis de vil have publicity og tilskuere ud af det. Siden semifinalen mellem Jonas og Mads A. har det nemlig været en velbevaret hemmelighed, hvornår finalen mellem Jonas Bjerre og Jesper Thybo skulle spilles.