Aage Andersen, 1946 – 2021

Vi har modtaget den triste nyhed at Aage Andersen er afgået ved døden den 9. juli 2021.

I Skanderborg Skakklub havde vi glæde af Aage siden hans indmeldelse i 2014.

Aage var jo gymnasielærer i Silkeborg og en af vore medlemmer havde den store oplevelse i 1990-erne, ikke kun at blive undervist af Aage i Matematik og fysik, men også ofte om torsdagen, hvor der var indlagt en hultime i skemaet. Her sad vores medlem og spillede skak med Aage i et lille depot fyldt med tyske ordbøger. Det blev til små hundrede partier i løbet af de 3 års gymnasietid. Medlemmet har joket med, at Aage havde lært ham matematikken og han havde lært Aage skakken; det sidste passer nu ikke, men det første gør. Aage var en social og lun fyr og med en underspillet og fantastisk tør humor. Når der blevet lavet et godt træk eller den kom en skarp trussel på brættet kom der et smil efterfulgt af en stille tøhø-latter. Aage glædede sig simpelthen over et godt træk, hvad enten det var hans eget eller modstanderen, der havde lavet det.

Læs resten

World Cup news + update

Ganske vist røg vor helt, Mads Andersen, ud allerede i første runde, men Danmark (og Skanderborg) er alligevel repræsenteret ved World Cup i Sochi. Unge Rasmus Svane fra Lübeck er jo dansk statsborger, men skakligt spiller han for Tyskland og optræder endda også på vores Ligahold, når ikke corona gør livet vanskeligt for alle os fysiske brikflyttere.

I WC mødte Rasmus i første runde den egyptiske GM Essam El Gindy, som let og elegant blev ekspederet ud med 2-0. Anden runde hed menuen Ivan Cheparinov, som udover at være en stærk GM nok er bedst kendt som Topalovs sekundant i de år, da han var supergod – fx verdensmester.

Læs resten

Mads ude af World Cup

Andersen – Salinas Herrera efter 18 træk. Hvid vil nu af med løberen på b4 og spiller a3, men hvorfor er det en grov fejl?

.
Øv! Det var ellsrs første gang i 10 år, at en dansker spillede sig til den enorme og meget prestigefyldte World Cup, men den danske deltagelse blev en del kortere end ved EM i bold. Allerede i første parti mod chileneren Pablo Salinas Herrera gik det helt galt. En rimeligt rolig dronninggambit kostede en masse tid, og efter 18. træk havde Mads kun 3 min. tilbage (diagrammet).

Læs resten

Skak-DM i skolernes efterårsferie

Et af de absolutte highlights ved et DM er altid analyselokalet. I mange år har det været chefpolis, Per Andreasen (t.v.), der vær mester for den slags, men senest har det været GM Lars Schandorff. Her har Per lokket den da 13-årige komet Jonas Bjerre til at gennemgå et parti ved DM 2018, som også fandt sted i Svendborg.

.
Corona har godt nok rodet rundt i al den kendte verdensorden. Her gik man jo og troede, at påsken pr. tradition skulle ligge i marts eller april, men ikke i skakkens verden. DSU’s traditionelle Påsketurnering blev jo for andet år i træk skubbet, og nu er Unionen nedkommet med de ventede datoer: 16.-24. oktober (fra lørdag til søndag).

Spillestedet bliver det samme fine sted som de flertallet af de seneste, mange år, nemlig Hotel Svendborg, og modsat den megte barberede udgave i 2020 er vaccinesituationen i oktober så gunstig, at der udover Landsholdsklassen er plads til det sædvanlige, dejlige mix af kandidater og breddespillere. Helt som et DM skal være.

Læs resten

Mads Andersen til World Cup

Mads A. ved brættet, her ved DM i Skørping 2017, hvor han for anden gang vandt DM.

.
Som eneste danske er vores topmand, GM Mads, blevet inviteret til den prestigefulde FIDE World Cup i Sochi ved Sortehavet. Præmiesummen er hele $1,9 mio., og vinderen er samtidig sikret en plads i næste VM-cyklus. Dette har dog ikke forhindret VM Carlsen i at stille op, men før han skal møde sig selv, skal han lige gennem en masse vundne knok-out-matcher.

Læs resten

GM-turnering og SMUK-Skak i august!

Fra en svunden tid, hvor vi kunne mødes til både hyggelig og alvorlig kappestrid på det skakternede bræt. Den tid kommer heldigvis nu tilbage, for d. 20.-22. august er det tid til den årligt tilbagevendende SMUK-Skak.

.
En genneført kedelig, coronadomineret sæson er heldigvis ved at være slut. Som al anden sport/spil har skakken i snart 1½ år været underlagt et rædsomt åg af umulige restriktioner, så umulige at al nærskak har været lukket ned. Men NU er der lys forude! Vaccinationerne skrider frem, smitten er på vej ud, og allerede nu kan vi igen mødes fysisk over brættet – helt som i “gamle dage” uden hverken mundbind eller alt for snærende forsamlingskrav.

At medlemmerne vitterlig er dejligt skaksultne, ses af fremmødet til de hyggelige og uformelle tirsdagsturneringer, vi har haft kørende de sidste tirsdage. De er så populære, at bestyrelsen har lover at lade hyggeskakken køre videre hver tirsdag. Start kl. 18.30, som Morten har skrevet om allerede.

Læs resten

Dagens opgave

Arkiver

Sponsorer

Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer