Senior DM i Løgumkloster (del 2)

Efter 6. runde i går fredag, var der fælles spisning. Og ligesom alt andet fungerede det rigtig godt; en dejlig hyggelig aften med god mad og drikkelse. Løgumkloster Skakklub har kun 6 medlemmer, og har derfor et tæt samarbejde med Tønder Skakklub som har stået Løgumkloster skakklub bi. Det er et meget vellykket arrangement som de har fået afviklet i den forløbne uge, stor ros herfra. Og Højskolen, som det afholdes på, er fine rammer herom, og mange spillere har glæde af at bo på højskolen. Også i dag lørdag blev sidste runde afholdt på samme betryggende og kompetent vis som de foregående runder.

Læs resten

Senior DM i Løgumkloster (del 1)

Senior DM plejer at blive afviklet i februar måned, men har pga Corona måttet flyttes til start Søndag den 30. Maj. Dejligt, syntes jeg, for så har jeg taget Campingvogn med, bor på Bredebro Camping og kan cykle frem og tilbage til spillestedet i Løgumkloster. Der er kun 11km hver vej, så får jeg lidt motion inden jeg skal spille.

Læs resten

Husk Generalforsmalingen Tirsdag den 8. juni

Til generalforsamlingen er der tilmeldt 16 A medlemmer og 2 B-medlemmer indtil videre, så der er fortsat plads, og husk at klubben er vært for smørrebrød, kaffe og en øl/vand efterfølgende, som angivet i indkaldelsen den 20. Maj.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent    (bestyrelsen foreslår Anders haarup og Hans Skovhus som referent)
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Bestyrelsens plan for aktiviteter i det kommende år
  6. Indkommende forslag (skal være formanden i hænde senest 3 dage før generalforsamlingen)
  7. Valg

Bestyrelsesmedlemmer:

Torkild Salling , Formand – på valg (modtager genvalg)
Kai S. Munk , Kasserer – ikke på valg

Morten Rasmussen – på valg (modtager genvalg)

Claus Qvist Jessen – ikke på valg

Jesper Dalberg – udtræder pga manglende tid – bestyrelsen foreslår Jonas Bistrup Larsen

Bestyrelsessuppleanter 2 personer:

Bjarne Berring Rasmussen – ikke på valg
Peer Jespersen – udtræder pga manglende tid – bestyrelsen foreslår Henrik Svane

Revisor:

Torben Gregersen – på valg (modtager ikke genvalg) – bestyrelsen foreslår Bjarne Tornbjerg

Revisorsuppleant:

Bjarne Tornbjerg – på valg (modtager så ikke genvalg) – bestyrelsen mangler forslag hertil pt

  • Eventuelt

Filip Boe slået ud af European Hybrid

Sammen med Martin Haubro, Jesper Thyboe og adskillige superfolk var Filip Boe blevet inviteret til den store European Hybrid World Cup Qualifier, hvor man spiller knockout-format over to klassiske partier (2t + 30 sek. hver til hele partiet). I tilfælde af uafgjort ville man spille videre i rapid og til sidst armageddon for at finde en afgørelse. De i alt 288 spillere spiller fra 24-29 maj, og Top 36 kvalificerer til 2021 World Cup. Dertil spiller de en schweizerturnering om præmiepengene.

Læs resten

Nyt logo

Bedre sent end aldrig har klubbens nye logo nu nået hjemmesiden! Logo har været et emne på utallige bestyrelsesmøder, ja faktisk de sidste 1,5-2,5 år siden. Logoet blev designet, og købt (forholdsvis billigt), fra en ekstern leverandør/designer i en længere proces styret af Thomas J. B. Hansen, hvor den daværende bestyrelse kom med tilretninger flere gange. Bedre sent end aldrig … tak Thomas!

Resultatet har allerede været brugt i indbydelser, breve mv. siden august 2020, men af en eller anden grund har jeg ikke formået at få det på hjemmesiden før nu, hvilket selvfølgelig er beklageligt. Men for jer der ikke har bemærket det kan I her sige goddag til klubbens nye logo.

Se flere logoer, også de historiske længere nede i denne nyhed.

Læs resten

Resultater fra aftenens hurtigskak

Enden en hyggelig aften i Skanderborg Skakklub gav nedenstående resultater.

1. Kai S. Munk
2. Jonas Larsen (1.-3. runde) + Lars Peter Levin Olsen (4.-5. runde)
3. Asger J. Andersen
4. Anders Haarup
5. Torkild Salling
6. Morten F. Rasmussen
1. Knud Mogens Jacobsen
2. Bjarne B. Rasmussen
3. Hans Skovhus
4. Holger Heiredal
5. Peer Jespersen
6. Leif Møller Hansen

Mads A. slået ud af Speed Chess

Toppen af det danske landshold + landstræneren. I dag var det de to midterste, der krydsede klinger; senere de to ungersvende på fløjene.

.
Øv! Semifinalen blev desværre endestationen for Mads Andersen i Speed Chess Denmark, da han her til aften måtte ned i en tæt match mod turneringens altmeister, Sune Berg. Den lange på 5+1 endte med en snæver sejr på 5-4 til Sune, men de hurtigere tider måtte vel favorisere den unge hjerne?

Læs resten

Tirsdag d. 25/5 – Vi spiller hurtigskak

Ses vi i klubben i morgen?
Alt efter antallet af fremmødte inddeles spillere i passende grupper til en omgang hurtigskak. Betænkningstiden fra sidste tirsdag, på 15 min. plus 5 sekunder pr. træk, virkede god så det prøver vi igen. Grupperne dannes kl. 18:30, så kom og vær med, alle er velkommen. Vel mødt i Skanderborg Skakklub.

Skal jeg vise Coronapas?
Fra fredag den 21. maj 2021 er coronapas-ordningen ændret, så foreningslivet fremover kun er forpligtet til at tage stikprøver, samtidig må vi være 50. Men reglerne er de samme: Ja, det er et krav fra myndighederne, at der kræves gyldigt coronapas og ID for at deltage i indendørs idræts- og foreningsaktiviteter. Du kan derfor blive bedt om at fremvise dokumentation for enten vaccination, negativ test (max 72 timer gammel) eller tidligere smitte. Du finder dokumentationen på sundhed.dk eller i app’en MinSundhed.

Dagens opgave

Arkiver

Sponsorer

Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer