Resultater fra i går d. 30/6

.. og det lader til at vi fortsætter med hyggeskak i juli 🙂 Dem der står med + herunder var interesseret i at fortsætte, dejligt at se at skak lysten er vendt tilbage, nu muligheden er der. Bestyrelsen kommer med en udmelding derom senere på ugen.

I aftes fik jeg endelig krammet på Jonas ;-), han skal jo ikke have det for let som ny mand i bestyrelsen! Undskyld 😉

Vi ses i Skanderborg Skakklub … også i juli!

Husk hyggeskak i aften. Skal vi fortsætte dermed i juli?

Husk at vi spiller lidt hurtig-/hyggeskak igen i aften 18:30. Nogle medlemmer har ytret ønske om at vi fortsætter dermed i juli måned; hyggeskak tirsdage kl. 18:30. Vi vurderer stemningen i aften. Kommer du ikke i aften, men ønsker du at vi fortsætter i juli, så send lige en mail derom, tak – mail@mortenrasmussen.net

Smuk Skak Weekend EMT 2021 er nu en realitet, den spilles 20.-22. august og indbydelsen kan findes her.

Resultater fra i går

Husk at vi spiller igen på tirsdag d. 30/6 kl. 18:30. Nedenstående resultater er fra i går d. 22/6, endnu en hyggelig aften i Skanderborg Skakklub 🙂

Generalforsamling i 6. hovedkreds

Dd. deltog Jonas og jeg i 6.hk’s generalforsamling, som repræsentanter for Skanderborg Skakklub. Det var rart at se nogle skak folk igen, efter en lang Coronapause, og samtidig godt at se hvor Chess House har fået nye lokaler, ved Ovartaci House, Olof Palmes Alle 11, 8200 Aarhus N.

Formandens beretning var udsendt på forhånd og gav ikke anledning til den store debat. Det samme vedr. regnskabet, dog er gebyrer steget væsentligt på baggrund af bankernes nye politik på området. Det blev samtidig fortalt at 6.hk. ikke havde oplevet nogen medlemstilbagegang i 2020 grundet Corona, men 2021 viste indtil videre et fald på ca. 5%.

Mest debat kom vedr. bestyrelsens foreslåede ændringer til holdskak reglementet, og det skete ved flere afstemninger. Først blev det vedtaget at inddele grupperne efter rating, kun vinderen af Mesterrækken er i fremtiden sikret oprykning (til 2. division), hovedparten af klubberne stemte for, heriblandt Skanderborg. Der kan bestemt tales for og imod, og nogle mente at interessen for holdskakturneringen vil dale, modsat er der tidligere set meget skæve (rating) grupper primært pga. klubtilgang eller klubafgang. Bestyrelsen blev bedt om at holde øje med udviklingen, og løbende overveje andre tiltag fx vedr. holdstørrelser og gruppesammensætninger.

Læs resten

Nye medlemmer

Skanderborg Skakklub har fået 2 nye medlemmer.

John Hansen der bor i Silkeborg, er 61 år. John har tidligere været medlem af Skanderborg Skakklub, så dejligt at han har tid og mulighed for at spille skak igen. John har vist et rating på godt +2100 (men det ser vi når DSU har fået ham genoprettet).

Anders Dyhr Nørløv. Anders er 36 år og bor i Hørning. Anders har spillet med i vores hyggeturnering om tirsdagene, og ud fra det har vi valgt at oprette ham med et rating på 1500.

Bestyrelsen byder begge spillere velkommen.

Jonas i Gelfand Challenge

.
Som trofaste læsere af både skak.dk, Chess24 og Skanderborgs hjemmeside vil vide, blev Jonas Bjerre sammen med 19 andre supertalenter i samme ungdommelige størrelse udtaget til Julius Bär Challengers Chess Tour. 20 deltagere spiller “rapid” med fem (eller fire) runder pr. spilledag. Og det efter en uge, hvor Jonas søndag var ude i en neglebider mod Thybe, mandag en ungdomsturnering og tirsdag en sejr over Sune Berg i finalen af Speed Chess Denmark. Det kan ikke afvises, at onsdag var skakfri.

Læs resten

Jonas Bjerre vandt Speed Chess Mesterskabet!

Last man standing, men hvem?
Feltets yngste, Jonas Bjerre, eller den ældste, Sune Berg Hansen?

.
Kun to dage efter den yderst knebne semifinale mod Jesper Thybo skulle unge Jonas igen i aktion – denne gang i finalen mod turneringens alderspræsident, Sune Berg Hansen. Desværre tirsdag aften kl. 19-22, hvor halvdelen af Skanderborg Skakklub sad bænket i Bellis til vores coronaudsatte generalforsamling. Beretningen er derfor ikke helt så “ringside”, som den burde være.
.

Læs resten

Jonas i finalen i Speed Chess DM

Screenshot fra semifinalematchen Bjerre-Thybo,
den indtil videre mest jævnbyrdige og bedste af alle de spillede matcher.

.
Det var vildt! I min optik var Jonas og Jesper Thybo de to stærkeste speedspillere i det otte mand store felt, og i aftes spillede netop de to semifinale i det, jeg vil have lov at kalde “turneringens moralske finale”. Og den blev præcis så jævnbyrdig, skarp og spændende, som man kunne håbe og vente, og ingen af spillerne var på noget tidspunkt mere end to points foran. Sammen med Mads A. udgør de to en ret solid top på det meget unge, danske landshold.

Læs resten

Dagens opgave

Arkiver

Sponsorer

Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer